Photo: Press

Resonator introducerer “Ugens Anbefaling”, der sætter spot på upcoming aktuelle artister og legendariske koryfæer, som har ladet sig inspirere af musikalske traditioner og sat deres eget aftryk på musikhistorien.

Dreamers’ Circus: “Ét instrument”

I denne uges anbefaling bevæger vi os i en anden retning end vores seneste anbefalinger, hvor blikket har været vendt mod koncerter eller albumudgivelser. Denne gang er der derimod tale om podcasten ‘Selvskrevet – en podcast om dansk musik’, hvor vært og producer Benedikte Granvig gennemgår en sang spor for spor, når hun får besøg af kunstneren bag den givne sang. Tidligere har Peter Sommer, Den Sorte Skole og Minds of 99 været gæster i programmet, der besidder en fascinerende grundighed og garanterer for overraskelser, når lytteren får et interessant indblik i historien bag lige netop det bas-riff, den melodilinje eller måden, hvorpå de har fået trommerne til at lyde lige netop, som de gør.

I seneste episode af Selvskrevet får Benedikte Granvig besøg af trioen Dreamers’ Circus, der består af Rune Tonsgaard Sørensen (violin), Ale Carr (cittern) og Nikolaj Busk (klaver, harmonika og synthesizer). De fortæller om nummeret ‘City Gardens’ – startnummeret på deres seneste plade, Rooftop Sessions. Hvis man ikke har hørt City Gardens før, bør man gøre med det samme (hvorefter man passende kan høre resten af den fremragende plade!).

City Gardens er et af den slags numre, som kan høres igen og igen. Ikke fordi det er en klassisk ørehænger med det der omkvæd, du går og nynner i flere uger efter – nej, her er der tale om et nummer, hvor instrumenterne, rytmerne og de forskellige små melodier spiller så godt sammen, at man som lytter med det samme bliver grebet og ikke mindst rørt af nummeret. Forestil dig en moderniseret udgave af dansk folkemusik blandet med symfoniske elementer, der leder tankerne mod pionererne fra Penguin Café Orchestra. Tilføj dertil et betagende sammensurium af lyd i et miks af organiske, akustiske strengeinstrumenter og sagte, elegante synthesizers, som man nemt kunne forestille sig Brian Eno medvirke på.

Måden, hvorpå trioen gennemgår City Gardens i podcasten, er medvirkende til fascinationen af de tre musikere, for her afspilles sporene fra nummeret ikke blot, som de gør i de tidligere podcast-episoder, men trioen har her medbragt deres akustiske instrumenter og spiller de forskellige melodistykker direkte i studiet. Dette resulterer i en podcast-episode, der er både unik, nærværende og giver den en helt speciel eksklusivitet, som gør den værd at lytte til.

“Ét instrument.”

I podcasten forkæles lytteren med lyden af de enkelte instrumenter isoleret fra de andre, og der bliver fortalt historier om, hvorfor nummeret lyder, som det gør. Der bliver i starten af podcasten fortalt, at de på ægte kampråb-manér siger “ét instrument” til hinanden inden de går på scenen. For selv om medlemmerne spiller på hver sit instrument, søger de altid én samlet lyd som en enhed snarere end tre musikere på hver deres instrument. Dette er et godt eksempel på, hvorfor Dreamers’ Circus i så høj grad lykkes med deres musik. Dette kunne umiddelbart måske fremstå monotont og ensidigt, men enhver, der har hørt Dreamers’ Circus og/eller været så heldig at opleve dem spille live, kan skrive under på, at dette aldrig er tilfældet. Gør dig selv en tjeneste og invitér dig selv ind i Dreamers’ Circus’ univers – du får endda spillet de enkelte stykker fra nummeret live hver for sig og får fortalt historierne bag af hovedpersonerne selv, godt ledt på vej af vært Benedikte Granvig.

“Selvskrevet #11 Dreamers’ Circus” kan høres lige her.

// Simon Ulstrup