Photo: Press

Resonator introducerer “Ugens Anbefaling”, der sætter spot på upcoming aktuelle artister og legendariske koryfæer, som har ladet sig inspirere af musikalske traditioner og sat deres eget aftryk på musikhistorien.

Bikstok – lyden af dansk dancehall

Bikstok debuterede med albummet “Over Stok og Sten” i 2005 og har siden været en institution på den danske dancehall-scene. Dette skyldes ikke mindst de erfarne styrmænd og medlemmer: Blæs Bukki (Malk de Koijn & Balstyrko), Pharphar (producer, DJ & sanger) og Eaggerman (EaggerStunn).

Da “Over Stok og Sten” ramte gaden var dancehall stadig en undergrundsscene, med omdrejningspunkt omkring Stengade og Rub a Dub Sundays. Men Bikstok revolutionerede den danske urban-scene med deres dancehall, der fandt inspiration i både reggaen og hiphoppen. De tre medlemmer gjorde hurtigt dancehall-genren populær i hele Danmark med deres humoristiske udtryk, høje musikalsk kvalitet og anderledes tekster, som både unge og gamle har nemt ved at relatere til.

Hvis ikke du har oplevet Bikstok live, eller hvis du blot trænger til at tænde en cigar, nyde at du ikke er på ‘arbejd, arbejd’ og tage en svingom med en af DK’s Koner, så har du muligheden i denne uge, hvor de spiller i både Odense, Aarhus og København.

d. 25 oktober – Odense, Posten – billetter findes her

d. 26 oktober – Aarhus, Voxhall – billetter findes her

d. 27 oktober – København, Vega (UDSOLGT, men ekstra koncert 1. februar 2019! – billetter findes her)

// Simon Ulstrup