Photo: Press

Resonator introducerer “Resonator Recommeds”, der er en videoserie, som sætter fokus på nye danske acts på den danske root-scene via  interviews af etablerede kunstnere eller kulturpersonligheder, der er kendte fra roots-genren eller kulturområdet.

Tre anbefalinger fra professionel Vild Med Dans danser Frederik Nonnemann

Frederik Nonnemann har danset siden 8-års alderen, men du kender ham nok bedst fra Vild med Dans. Her har han været fast inventar siden 2013, hvor han dansede med Le Gammeltoft, som er stemmen bag vores podcast, Musikkens Rødder. Siden har han blandt andet danset med Sharin Foo fra The Raveonettes og senest Emmelie de Forest, som vandt Eurovision Song Contest i 2013 med nummeret “Only Teardrops”.

Tre salsa-anbefalinger fra Frederik Nonnemann:

German Villarreal – Ran Kan Kan

Sangen Ran Kan Kan er skabt i samarbejde med Mambo Big Band, som er et 17-mands stort band. Det giver en storslået lyd, som tydeligt høres på nummeret.

Ibrahim Ferrer – Qué Bueno Baila Usted

Ibrahim Ferrer betegnes som en af Cubas store musikalske forfædre. “Qué Bueno Baila Usted” blev udgivet i samarbejde med Buena Vista Social Club i 1997, som genindspillede cubansk musik fra før revolutionen med store succes.

Elvis Crespo – Suavemente

Nummeret Suavemente er fra Elvis Crespos første soloalbum af selvsamme navn. Du bliver taget med på en tur til Puerto Rico, og du kan mærke varmen, når du lytter til dette nummer.

// Sofie Holst Hansen