Photo: Flickr

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Subscribe

Den indspillede musiks historie

Hvordan udspillede musikken sig inden mennesket blev i stand til at optage den? Optagelsen af musik er en opfindelse, der har haft banebrydende konsekvenser for hvordan vi lytter til, producerer og distribuerer musik.

Denne podcast er optaget i et studie i København. Du lytter sikkert til den på din computer, telefon eller iPad. Det er blevet normalen i dag, hvor Spotify, iTunes, YouTube og talrige andre services har gjort, at musik altid er lige ved hånden – lige meget hvor du er og hvornår du er der.

Édouard-Léon Scott de Martinville: Au Clair De Lune – Photo: All That’s Interesting

Édouard-Léon Scott De Martinville

Édouard-Léon Scott De Martinville er det første mennesker, der optager lyd. Franskmanden sad og læste om menneskets fysiologi og fik en idé. Fotografiapparatet kunne fange billedet ved at kopiere synet. Derfor måtte en maskine også kunne fange lyden og kopiere hørelsen.

Den idé bliver til fonoautografen, der kunne visualisere lyd på papir. Den var dog begrænset af ikke at kunne gengive lyden. Det skulle der en amerikaner til at ændre.

Thomas Edison

I 1877 begynder den 29-årige Thomas Edison, der senere opfinder el-pæren, arbejdet på en ny teknologi. Den skal kunne optage morsekoder fra telegrafer og lyde fra de tidligste telefoner. Maskinen bliver kaldt fonografen. Den skal vise sig at danne grundlaget for hele den moderne musikindustri.

For at teste maskinen reciterer han børnedigtet ”Mary Had A Little Lamb” – på dansk kendt som ”Mæh, si’r det lille lam”. Til hans store overraskelse kan han høre sig selv gennem fonografen.

Det her er fuldstændig revolutionerende. For første gang kan mennesket både optage og afspille lyd!

Fonografen fik for alvor betydning for musikken. Der skulle dog et par trin på udviklingstrappen mere til, før musikindustrien, som vi kender i dag, begyndte at blomstre.

Thomas Edison og fonografen – Photo: Wikipedia

Emile Berliner og grammofonen

I Washington har den tysk-fødte opfinder Emile Berliner fået øjnene op for fonografen og Alexander Graham Bells grafofon. Lydkvaliteten på fonografen er dog dårlig og holder kun til én afspilning. Grafofonen er også umulig at masseproducere fordi hver enkel optagelse skal foretages på hver enkel cylinder. Hvis det var i dag, ville det svare til, at The Minds of 99 skulle indspille ”Stjerner På Himlen” 50 gange for at sælge 50 kopier af den sang.

Gennem mange forskellige eksperimenter blev Berliner klogere: hvis man skiftede cylinderen ud med en disk og sørgede for at nålene på apparatet bevægede sig fra side til side og ikke op og ned, så kunne man masseproducere disse diske. Med den tanke og en god omgang knofedt opfandt han grammofonen og en helt ny musikindustri.

Vinylpladernes indtog

I New York sker det næste kvantespring i den optagede musiks historie. Her er to teknologi-virksomheder nemlig i gang med et kapløb om at komme på de bedste elektronikopfindelser. Den ene virksomhed hedder RCA – Radio Corporation of America – og den anden er CBS – Columbia Broadcasting System. De er begge i gang med at opfinde teknologiske landvindinger inden for radio og TV.

Ovre hos Columbia er deres hemmelige våben den excentriske, ungarske opfinder, Hr. Peter Carl Goldmark. I 1948 er han igang med at arbejde på en ny slags disk til grammofonen. De ryster i bukserne hos RCA, for Peter Goldmark er ikke en Hr-hvem-som-helst. Han har nemlig år for inden opfundet farvefjernsynet, som har revolutioneret måden folk ser TV på. Nu er han altså i fuld gang med at revolutionere måden at lytte til musik på.

Long-playing disc

Hans svar bliver LP’en; en long-playing disc. I modsætning til tidligere tiders plade-versioner kan LP’en opbevare helt op til 22 minutters musik på hver side. Den er derudover lavet på vinyl, modsat tidligere tiders shellac. Vejen var hermed banet for album-formatet, som vi kender det i dag.

RCA var rasende, og nægtede at bukke sig. I stedet opfandt de deres eget format: single-pladen. Vi fik således introduceret ”albummet” og ”singlen” og startet en hel kultur omkring vinylpladen. Disse formater tager de indspillende kunstnere til sig og hitlisterne former sig herefter. Den musikalske populærkultur, som vi har i dag, er hermed skabt.

Rasmus Schack. Photo: EVFB

Fra vinylpladen til i dag

Senere hen kommer både CD’en og MP3’en og streamingtjenesterne til, men vinylen lever i dag i bedste velgående. Faktisk viste tal fra musikbrancheorganisationen IFPI i 2017, at vinylplader udgjorde en større del af de samtlige indtægter end den verdensomspændende streamingtjenste Youtube gjorde.

Vinylen har spredt sig til hele verden, hvor vinylentusiaster rejser ud for at grave gemte perler op fra alverdens musikkulturer. En af disse personer er danske Rasmus Schack.

Han er en vaskeægte vinylafficionado, der bruger masser af tid på at udvælge, kategorisere og kuratere tusindvis af plader. Det gør han blandt andet i programmet Varme Rytmer på Heartbeats, hvor han serverer et friskt soundtrack af world music, jazz, soul, funk og meget andet. Tidligere på året anbefalede vi Varme Rytmer. Anbefalingen kan læses lige her.

Efter at have arbejdet med musik i Brasilien har Rasmus Schack startet projektet Epic Vinyls From Brazil. Her tager han ud og DJ’er med sin kæmpestore samling af vinyler fra den brasilianske musikkultur. Vi vil på det varmeste anbefale dig at tjekke Rasmus og hans projekter ud!