Photo: Daria Endresen

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Subscribe

Fra Vikings til Myrkur

Har du hørt de mørke, atmosfæriske toner, der åbner ballet i den ultra-populære tv-serie Vikings? Nummeret ”If I Had a Heart” er skrevet af svenske Fever Ray, der med spøgelsesvokal og lange klangflader dykker ned i den melankoli, der karakteriserer de skandinaviske sagn og eventyr.

Der er naturligvis også blevet drukket en del mængder mjød og danset lystigt til folkemusikernes harpespil, men det er de mørke fortællinger, der har fået en ganske særlig plads i historiebøgerne. Med ”If I Had a Heart” ryger vi ned i vikingernes mytologiske underverden, hvor guder og jætter, huserer.

Photo: Virgin EMI Records

Photo: Daria Endresen

Den nye bølge af folkemusik

Efter årtiers dødvande har en ny bølge af skandinaviske folkemusikere bragt fortidens sangtraditioner frem i lyset på den danske musikscene. Neofolk kaldes genren, der står på skuldrene af vikingernes traditionelle klagesang.

Genren opstod i midt 1980´erne som en afgren af postpunk og post-industrial musik og er karakteriseret ved at være hovedsageligt akustisk. Sangene indeholder ofte kulturelle og litterære referencer til gamle sagn og myter.

Den melankolske folk-tradition har på det seneste fået en opblomstring i form af nye, skandinaviske navne som Eivør, Dottir og danske Julie Hejtland.
Det hotteste navn inden for genren er den danske musiker Amalie Bruun, bedre kendt under navnet Myrkur. Hun er måske bedst kendt som en af de meget få kvindelige musikere der spiller black metal.

Vi kan anbefale, at dykke ned i følgende tracks, for at få en god introduktion til Myrkurs dystre musikalske univers.

Læg mærke til det indledende riff på nummeret ”Skøgen skulle dø”. Hvordan de middelalderlige toner fra guitar og violin kobler fortiden og nutiden i det tunge lydbillede. Koret i indledningen leder også tankerne hen på fortidens melodikonstruktioner.

Nummeret ”Vøvlens Spådom” er et digt fra den islandske tekstsamling Ældre Edda, som Myrkur har sat musik til. Digtet er en monolog, der fortæller om verdens skabelse, undergang og genskabelse. Fortælleren er en vølve (kvindelig kultleder) og tilhøreren er selveste Odin.

På singlen ”Två Kongungabarn” spiller Myrkur på det traditionelle svenske musikinstrument nøgleharpen, der kan ses på kirkemalerier helt tilbage fra 1400-tallet. Det er første gang at den fremadstormende musiker spiller decideret folkemusik.

Se hvordan Myrkur sætter gang i den hedenske fest på Wacken Festival Open Air i 2016.