Photo: Edward Cooke

Hozier anbefaler alternative julesalmer

Du kender ham helt sikkert fra hittet ”Take Me To Church” som var P3’s Uundgåelige og kanonerede Hozier direkte ind på den internationale musikscene. Andrew Hozier-Byrne er manden bag soloprojektet Hozier. Men før den irske superstjerne brød igennem med Hozier, så var han en del af det irske vokalensemblet Anúna, hvor han turnerede rundt i Europa. Anúna er Irlands nationale vokalensemble, der fortolker og repræsenterer den traditionelle irske musikkultur. Vi har derfor bedt Andrew Hozier-Byrne om at dele hans favorit salmer og julesange med os.

Hvad er din favorit julesang?

Jeg har et ømt punkt for “I Wish I Could Be Home For Christmas”. Jeg kan ikke huske, hvem der skrev den, men det må være en UK-artist.

Og så vil jeg gerne fremhæve en blues sang, der hedder “Merry Christmas Baby”. Den er oprindeligt skrevet af blues musikeren Charles Brown. Jeg er ret sikker på, at den tæller som et hit, så den tør jeg godt anbefale.

Men der er så mange at vælge imellem, jeg har tidligere sunget meget i kor, f.eks. “Veni Veni Emmanuel”. Jeg synes, at den har en helt fantastisk melodi.

Der er en sang der hedder ”Coventry Carol”, som du måske ikke kender. ”Coventry Carol” er en meget atypisk julesalme fordi den ikke handler om Jesu barnet eller lukasevangeliet. Salmen handler om Kong Herodes og hans beslutning om at dræbe alle børn, som er under to år gammel. Denne begivenhed finder sted omkring samme tid som Jesu bliver født.

Melodien er fuldstændig enestående og lyrikken er kniv skarp. Der er ikke nogen optimisme at spore i sangen og teksten er virkelig rystende. Men det er en julesang for mig. Det er en meget værdig sang og det er værd at huske, at det fandt sted på denne tid af året. Et fantastisk stykke musik. Den er skrevet for flere hundrede år siden, men den er utrolig smuk. En af mine absolut favoritter.

Hozier er snart aktuel med sit andet fuldlængde album ”Wasteland, Baby!”, som udkommer i starten af 2019.

Hør vores podcast om julemusikkens musikalske rødder.