Taylor Swift dyrkede folkloren i 2020

Foto: Instagram

Hvordan håndterer man corona når man er en af klodens største popstjerner? Hedder man Taylor Swift laver man åbenbart en kæmpe u-vending i ens musikalske udtryk. Hun indspillede nemlig ikke bare én men to plader i 2020 – nemlig folklore og evermore. De to søskende-albums er markant mere ‘folket’ i sin lyd end hendes tidligere materiale, hvilket har skabt stor opmærksomhed omkring pladerne.

Hør podcasten i playeren ovenfor eller lyt på din streamingtjeneste nedenfor, hvor du også kan subscribe til Resonator Resonates.

Taylor Swift. Foto: Facebook

I denne Taylor Swift-special af Resonator Resonates har vi ringet op til Sofie Aukdal, der, foruden at være en kæmpe Taylor Swift-fan og tenderende til ekspert, er cand.mag. i musikvidenskab og kulturskribent på Soundvenue. Her har hun bl.a. har skrevet de seneste tre anmeldelser af Taylor Swift’s albums. Hør med når Sofie Aukdal på corona-hotlinen bl.a. fortæller hvad der er så særligt ved Taylor Swift’s to 2020-albums. Hvordan skiller de sig ud fra resten af hendes katalog? Hvorfor bliver de overhovedet af mange medier og fans omtalt som folk-plader? Er det i virkeligheden blot en kalkuleret strategi med et salgbart narrativ Taylor Swift har skabt, hvor folk-universet fremstår åh så autentisk?

Som 15-årig tog Taylor Swift til Nashville for at blive country-stjerne, hvilket hun hurtigt lykkedes med. Udgivelserne Taylor Swift fra 2006, Fearless fra 2008 og Speak Now fra 2010 gjorde hende hurtigt til en kæmpe countrypop-stjerne i USA. Herefter udkom overgangspladen Red fra 2012, som var væsentlig mere poppet end hendes tidligere country-lyd. I 2014 gik der dog full blown popstjerne i den, da hun udgav det ultimative popalbum 1989. Ud med countrypigen, ind med popidolet.

I 2017 udgav hun Reputation, hvor hun havde et anderledes råt udtryk med gotisk skrift, sort læbestift og sort/hvidt cover. To år efter, i 2019, udkom Lover, som på mange måder var den diametrale modsætning til Reputation – her var der knald på California-pastelfarverne og hun var meget langt fra det rå udtryk fra Reputation.

Da albummet folklore udkom med cirka et døgns varsel var den en stor overraskelse for alle Taylor Swift’s fans og følgere. Det var “back to basics” med fokus på sangskrivningen frem for alt. Det er i hvert fald hvad Taylor Swift-lejren selv har kommunikeret til omverdenen. Samarbejdet med Aaron Dessner fra The National og indiekoryfæet Bon Iver mærkes tydeligt i hele lyden og viben på albummet, som låner fra folk-universet både hvad angår det musikalske materiale og hele det visuelle udtryk.

Mange medier og fans har endda kaldt det for en folk-plade. Men det skal tages med et gran salt. For der er mere tale om, at hun bruger nogle af de samme virkemidler som folken. Under et halvt år senere udgav Swift endda evermore – søsteralbummet til folklore. Evermore bød ikke på meget nyt ift. folklore – det kan nærmest anses som værende en dobbeltplade. Ifølge et Taylor Swift-tweet udgav de evermore fordi de simpelthen ikke kunne stoppe med at skrive sange.

Det lyder jo nok så smukt og romantisk. Og ja, det lyder meget naturligt og oprigtigt når Taylor Swift tager skovmandsskjorten på og skriver sange direkte fra skovhytten. Samtidig bekræfter det forestillingen om den akustiske folkemusik som værende mere autentisk end den digitale og post-producerede popmusik.

Så spørgsmålet er, om disse to folk-lignende udspil fra Taylor Swift blot er udkommet på baggrund af en kalkuleret strategi, hvor folk-universet har været et nyt og meget effektivt narrativ. Eller er det reelt bare et udtryk for, at Taylor Swift med coronaen fik den ro der skulle til, for i ro og mag at kunne skrive de sange, hun virkelig havde på hjerte? Well, either way så lykkes hun i hvert fald med det, eftersom både fans og medier har haft en meget positiv respons på dette bemærkelsesværdige stilskift i musikken.

Har du hørt et fedt track i denne udgave af Resonator Resonates? Eller kan du huske numre fra tidligere episoder, som var lidt for fede til at glemme dem? Så kan du finde dem på vores Resonator Resonates Tracklist playliste! Her kan du finde alle numre, som bliver spillet i podcastets episoder.

Husk at trykke ‘follow’ hvis du vil være opdateret med musikken fra de nyeste podcastepisoder. Lyt lyt lyt <3

Total Hip Replacement om albummet ‘Bliss’ og en aflyst sommer

Foto: Kasper Heden Andersen

Hvordan håndterer man en aflyst tour pga. corona? Hvordan omfavner man forskelligheder via sin musik? Hvad er det Aarhus kan som musikby? Og hvordan kan en trommeslagers brækkede arm ende med at ændre musikkens udtryk og karakter markant?

I denne udgave af Resonator Resonates forsøger Victor West Hosbond og Viggo Bandholm Jensen fra bandet Total Hip Replacement at svare på spørgsmål som disse. Jeg tog mikrofonerne med ud til deres øvelokale i Åbyhøj i det ydre Aarhus og tog en snak med dem efter udgivelsen af deres nyeste album ‘Bliss‘, der udkom i oktober 2020, og som kan høres på din streamingtjeneste eller købes fysisk hos din lokale pladepusher.

Hør podcasten i playeren ovenfor eller lyt på din streamingtjeneste nedenfor, hvor du også kan subscribe til Resonator Resonates.

Total Hip Replacement. Foto: Katrine Noer

Total Hip Replacement er et aarhusiansk band, der spiller hvad vi har valgt at kalde for en slags funk reggae. I 2018 udgav de debutalbummet ‘Wonder Why‘ og nu er deres andet album ‘Bliss‘ altså udkommet. Du kan i denne episode høre tre numre fra albummet, hvoraf et af dem bliver spillet live kun for vores skyld! Albummet er 40 minutter langt skåret over 10 numre, så der er meget mere guld at hente ved at købe pladen! Hvor reggae-genren fyldte meget på Wonder Why har de på Bliss dog fået et mørkere udtryk og en mere maskinel og elektronisk lyd. Det klæder virkelig bandet og albummet kan klart anbefales!

Total Hip Replacement er et af de bands, der har brugt rigtig mange timer på at lave det bedst mulige album, og det bør vi støtte – særligt i denne tid, hvor kulturlivet bløder! Vi vil derfor stærkt opfordre til ikke blot at lytte til musikken via din streamingtjeneste, men at købe den på vinyl. Der er bare noget federe ved at eje den musik du holder af fysisk i form af en flot vinylplade. Og hey – så får du altså også en bedre og varmere lyd på vinyl end på et stream! Du kan købe pladen på Total Hip Replacements hjemmeside lige her.

Har du hørt et fedt track i denne udgave af Resonator Resonates? Eller kan du huske numre fra tidligere episoder, som var lidt for fede til at glemme dem? Så kan du finde dem på vores Resonator Resonates Tracklist playliste, hvor alle numre der bliver spillet i podcastens episoder er at finde.

Husk at trykke ‘follow’ hvis du vil være opdateret med musikken fra de nyeste podcastepisoder. Lyt lyt lyt <3

Musikkens Rødder: Gospel – Klagesang, lovprisning og kultureksport

Det startede som et afløb for slaverne og nåede senere ud i den globale popkultur. Men hvor findes gospels rødder i USA og i Danmark? Hør med når vi hører eksempler fra legendariske Mahalia Jackson og hele vejen til Danmark og Copenhagen Gospel Choir. Mange af de største sangstemmer har en form for relation til gospel, men hvad er det egentlig for en genre?

I dette afsnit af Musikkens Rødder har vært Jacob Bogh besøg af to fantastisk stærke eksperter i form af amerikanske Mark Lewis og gospel-unikummet Peter Steinvig.

Listen med meritter er lang for Mark Lewis og Peter Steinvig, som fortæller os om gospelmusikkens historie, samt deres personlige forhold til denne genre. Lewis og Steinvig kaster også lys over historien om, da Gospel begyndte at komme til Danmark og hvordan det har udviklet sig gennem årene. Kort sagt; I dette afsnit af Musikkens Rødder har vi to af de største kapaciteter i landet med, for at fortælle om hvor langt tilbage gospelmusikkens rødder går i Danmark såvel som USA.

Mark Lewis har boet i Danmark i 25 år, og er præst i Metodistkirken i Strandby i Nordjylland. Derudover har Mark Lewis skrevet en ph.d.-afhandling om gospelmusikkens indtræden i det danske samfund. Mark Lewis er et meget rart bekendtskab, som har en stor viden om gospel – både om den amerikanske, eftersom hans rødder er derfra, men også om den danske, eftersom han har boet her i 25 år. Og så er han gamle venner med programmets andet gæst Peter Steinvig.

Peter Steinvig er en vaskeægte pioner indenfor den danske Gospel-scene, som har været med til at bringe Gospel musikkens ånd og musik, til de danske kirker. Peter Steinvigs far var selv præst, så han sang selvfølgelig i kirkekoret som barn. Han tog senere på Konservatoriet og efter at have fået sin eksamen her, drog han mod North Carolina, USA. Den musik han mødte der, slap ham aldrig og han har siden været arrangør af Copenhagen Gospel Festival, været organist i Karlslunde Strandkirke gennem 37 år og selvfølgelig fået de største gospelsangere til landet.

Young Copenhagen Gospel Festival. Foto: metodistkirken.dk

Den tredje sæson Musikkens Rødder bliver ført an af vært Jacob Bogh, der sammen med én eller flere gæster går i dybden med eksempelvis samba, ukulelens historie, musikalsk udveksling m.m.

Der udkommer i alt 9 afsnit i denne sæson, som vi glæder os til at dele med jer. Følg med her på siden og find os dér, hvor du lytter til podcasts – hvad end det er hos Spotify, iTunes, Spreaker eller lignende.

Hørte du et fedt track i denne episode? Så kan du finde det på vores Spotify-playliste nedenfor. Playlisten bliver løbende opdateret i takt med, at de nye episoder udkommer. Du kan med fordel trykke “follow”, så du ikke misser hver episodes tracklist.

Musikkens Rødder: Droner, middelaldermusik og det ultimative steampunk-instrument

Droner er ikke blot flyvende gadgets, men dækker også over en række instrumenter, der via en konstant bagvedliggende tone har en meget særlig klang. Du kender måske sækkepiben, men hvad med drejeliren? I dette afsnit af ‘Musikkens Rødder’ har vært Jacob Bogh besøg af formanden for Dronemusik Danmark, Nicolas Koch-Simms.

En drone er en tone, der ligger konstant gennem et musikstykke. Et fænomen og et virkemiddel, der er brugt i traditionel musik over alt i verden. Hvad er det ved denne konstante tone, der tilsyneladende har så universel appel? I dette afsnit af Musikkens Rødder går vi dybt ind på lige præcis det spørgsmål. 

Jacob Bogh har besøg i studiet af Nicolas Koch-Simms, formand for Dronemusik Danmark. Han har medbragt sin drejelire, som han fortæller om og spiller på. En introduktion til et særdeles interessant instrument og en introduktion til et fascinerende musikalsk koncept.

Drejeliren er nok for de fleste et temmelig ukendt instrument, mens det andet droneinstrument sækkepiben er mere normalt. Dronemusik Danmark arbejder for udbredelsen af de traditionelle og historiske droneinstrumenter, og har oplevet stor fremgang de senere år. De har bl.a. modtaget Tempis OOaward for deres store arbejde med at formidle kendskabet til droneinstrumenter i musikalske sammenhænge.

Vi bliver introduceret til drejeliren af Nicolas Koch-Simms, der fortæller om instrumentets historie og hvor mangefacetteret et instrument, drejeliren egentlig er. Vidste du fx, at temaet til HBO-serien Black Sails bliver spillet på en drejelire? Og hvis man spiller et flot stykke musik af Bach på drejeliren, kan den med sin fine klang lyde næsten som en violin? Samtidig kan der skabes spændinger mellem tonerne, så de vibrerer mod hinanden og lyder som en slags distortion. Som Nicolas Koch-Simms siger, så ville Jimi Hendrix have spillet drejelire hvis han levede i middelalderen.

Dronemusik Danmark. Foto: Facebook

Den tredje sæson Musikkens Rødder bliver ført an af vært Jacob Bogh, der sammen med én eller flere gæster går i dybden med eksempelvis samba, ukulelens historie, musikalsk udveksling m.m.

Der udkommer i alt 9 afsnit i denne sæson, som vi glæder os til at dele med jer. Følg med her på siden og find os dér, hvor du lytter til podcasts – hvad end det er hos Spotify, iTunes, Spreaker eller lignende.

Hørte du et fedt track i denne episode? Så kan du finde det på vores Spotify-playliste nedenfor. Playlisten bliver løbende opdateret i takt med, at de nye episoder udkommer. Du kan med fordel trykke “follow”, så du ikke misser hver episodes tracklist.

Musikkens Rødder: Folkemusik – aktuelle fortællinger fra fortiden

Foto: Mikkel Bech & mettekathrine.dk

Nogle gange er det mest eksotiske det, der gror lige mellem tæerne på os. Og sådan er det også med dansk folkemusik. Tag på en rejse ned i vores egen kulturarv. Og hør, hvordan den danske folkemusik på samme tid er både fremmed og velkendt.

Hør afsnittet her

 

 

Folkemusik fra flere perspektiver

Dansk folkemusik er cirka lige så eksotisk og spændende som rugbrød. Det vil sige: Helt utroligt eksotisk og spændende, hvis man bare dykker nok ned i det! Det er nemlig tit sådan, at vi ignorerer det nære og det velkendte der ikke desto mindre rummer utrolige perspektiver og fascination. Og det er en skam!  

Derfor har vært Jacob Bogh hele tre gæster i studiet, i dette afsnit af Musikkens Rødder. Til at lære os om vores helt egen folkemusik: Daglig leder hos genreorganisationen Tempi, Torben Eik, folkesanger Mia Guldhammer og musiker Mette Kathrine Stærk. Alle tre med en stor viden om folkemusik, men med hver sit særlige perspektiv.

Mette Kathrine Stærk er en af de få musikere i Danmark der kan leve af folkemusik. Hun er uddannet på harmonika på Det Fynske Musikkonservatoriums folkemusiklinje, og har i dag et spillemandsorkester og en vise-trio. Som 11-årig fik Mette Kathrine fortalt: “Vælg mellem at spille folkemusik eller vaske op”. Valget faldt, naturligvis, på folkemusik, og den vej har hun fulgt lige siden.

Mia Guldhammer mødte faktisk Mette Kathrine Stærk som ung på folkemusikstævnet ROD, som startede med 30 unge mennesker for 25 år siden, hvor hun blev blev introduceret for folkemusikkens ballader, og blev forelsket. Mia Guldhammer har været folkesanger lige siden.

Vi hører om de tre forskellige vinkler til den danske folkemusik, bliver introduceret for de mange dialekter og om hvordan folkemusikken i dag har fået en mindre renæssance. Som Mette Kathrine siger: “Folkemusikken fra Fanø er jo næsten blevet hip”.

Folkemusikstævnet ROD. Foto: YouTube

Den tredje sæson Musikkens Rødder bliver ført an af vært Jacob Bogh, der sammen med én eller flere gæster går i dybden med eksempelvis samba, ukulelens historie, musikalsk udveksling m.m.

Der udkommer i alt 9 afsnit i denne sæson, som vi glæder os til at dele med jer. Følg med her på siden og find os dér, hvor du lytter til podcasts – hvad end det er hos Spotify, iTunes, Spreaker eller lignende.

Hørte du et fedt track i denne episode? Så kan du finde det på vores Spotify-playliste nedenfor. Playlisten bliver løbende opdateret i takt med, at de nye episoder udkommer. Du kan med fordel trykke “follow”, så du ikke misser hver episodes tracklist.

Musikkens Rødder: Country – fra Alabama til Hjørring

Foto: Jasper Carlberg & Facebook

Country er en af de mest sælgende musikgenrer på verdensplan, men mest et kitsch kuriosum her i landet. For at komme til bunds i den måske mest ærkeamerikanske kunstform har vært Jacob Bogh inviteret country-ekspert Søren McGuire og musiker Kira Skov i studiet.

Søren McGuire kan pege på præcis hvor og hvornår han forelskede sig i country. Godt nok var musikken langt væk fra hans virkelighed i Hjørring, men alligevel gav den genklang i teenageren Søren. Da han første gang hørte Bruce Springsteens album The Ghost of Tom Joad ramte det ham med det samme, selvom det ikke var noget man lige sådan gik og skiltede med i knallerklubben i Hjørring downtown. Og lige siden dengang i midten af 90’erne har musikken siden vist sig at rumme lige præcis den menneskelighed, der giver livslang forelskelse og fascination.

Kira Skov har selv haft fingrene i den amerikanske country-muld, som vært Jacob Bogh beskriver det, og er et glimrende eksempel på et ‘dansk take’ på country. Selvom afsnittet rendyrket er dedikeret til country, giver Kira Skov også sit take på fusioneringen af diverse genrer og hvordan musikkens grænser for hende er udviskede.

Men hvordan er countryen i det hele taget gået fra at være den simple mands musik og underklassens musik, til nu i højere grad at være henvendt og markedsført til et ressourcestærkt, veluddannet hvidt publikum? Og hvordan lykkedes Lil Nas X med “Old Town Road” at lave en fusion af hiphop og country, som nåede toppen af hitlisterne? Måske er country og hiphop ikke to dikotomiske genrer, som vi ellers forestiller os?

Lil Nas X: “Old Town Road”

Den tredje sæson Musikkens Rødder bliver ført an af vært Jacob Bogh, der sammen med én eller flere gæster går i dybden med eksempelvis samba, ukulelens historie, musikalsk udveksling m.m.

Der udkommer i alt 9 afsnit i denne sæson, som vi glæder os til at dele med jer. Følg med her på siden og find os dér, hvor du lytter til podcasts – hvad end det er hos Spotify, iTunes, Spreaker eller lignende.

Hørte du et fedt track i denne episode? Så kan du finde det på vores Spotify-playliste nedenfor. Playlisten bliver løbende opdateret i takt med, at de nye episoder udkommer. Du kan med fordel trykke “follow”, så du ikke misser hver episodes tracklist.

Musikkens Rødder: Musikalsk udveksling – lån, inspiration eller tyveri?

Foto: Jeff Ravn & Facebook

Henrik Marstal og Raske Penge taler om problemerne ved kulturel udveksling i musik

Lån og inspiration har altid været et livsvilkår for kunsten. Men det er ikke altid helt uproblematisk! Det mener nogle kritikere i hvert fald. Vi undersøger emnet fra flere vinkler med hjælp fra Henrik Marstal og Raske Penge, der begge er både musikere og debattører, og har hver deres unikke perspektiv på emnet.

Vi lægger nærmest ikke mærke til det i dag. At musikken er blevet global, og inspirationer og traditioner flyder frit på tværs af grænser og kulturer. Det giver et rigt og varieret musikliv. Men! Den kulturelle udveksling er ikke helt uproblematisk. 

For når magt, økonomi og traditioner er i spil kan det, der ligner uskyldig kulturel udveksling sagtens blive til et mikrokosmos af den sociale globale uretfærdighed. 

Et perspektiv som kritikere såsom Henrik Marstal fremfører. Han er musiker, producer og lektor på rytmisk musikkonservatorium. Og i dette afsnit af Musikkens Rødder sætter han ord på, hvordan og hvorfor han ikke synes, man bare lige kan tage så let på det med kultur og inspirationer.

Et råd fra ham er altid at huske sit indre moralske kompas. Spørge sig selv hvorfor man gør det, man gør. Er man oprigtigt interesseret i musikken og vil udbrede og støtte kulturen, eller er det en kosmetisk døgnfluetrend, hvor man bare synes, at dreadlocks ser seje ud?

Vi får også en snak med Rasmus Poulsen, bedre kendt som Raske Penge. Som musiker trækker han netop på den overflod af inspirationer der findes, når man kigger ud i den store verden. Raske Penge har bare gerne ville gøre det godt og gøre det ordentligt. Hvis nogen sagde til ham, at han var en kolonimagt, der koloniserede andre kulturer, ville han helt simpelt sige undskyld.

Raske Penge dykker ned i opmærksomheden omkring, hvad man tager med fra en kultur, og han fortæller ligeledes om, hvordan det altid har været en æressag ikke at tale grimt om nogen og stå op for den ‘lille’ person – for alt musik fra Raske Penge skulle kunne spilles i Ungdomshuset.

Et komplekst emne. Og en hvepserede af holdninger. Vi når ikke nødvendigvis til den endegyldige sandhed, men sammen med vært Jacob Bogh får vi afdækket nogle af de vigtigste diskussioner, der er i musikkens globalisering.

Talking Heads

Den tredje sæson Musikkens Rødder bliver ført an af vært Jacob Bogh, der sammen med én eller flere gæster går i dybden med eksempelvis samba, ukulelens historie, lån og ejerskab af musik m.m.

Der udkommer i alt 9 afsnit i denne sæson, som vi glæder os til at dele med jer. Følg med her på siden og find os dér, hvor du lytter til podcasts – hvad end det er hos Spotify, iTunes, Spreaker eller lignende.

Hørte du et fedt track i denne episode? Så kan du finde det på vores Spotify-playliste nedenfor. Playlisten bliver løbende opdateret i takt med, at de nye episoder udkommer. Du kan med fordel trykke “follow”, så du ikke misser hver episodes tracklist.

Luna Ersahin fra AySay om identitet, danskhed & EP’en ‘Kervane’

Foto: Katrine Noer

Hvad er forskellen mellem at synge på dansk, kurdisk og tyrkisk? Hvad betyder danskhed i Danmark pr. 2020? Hvorfor har identitet brug for en udvikling?

I denne udgave af Resonator Resonates forsøger Luna Ersahin fra bandet AySay at svare på spørgsmål som disse. Jeg tog mikrofonerne med ud til Rytmekons, hvor Luna har sin daglige gang, og tog en snak med hende om AySay’s musik. Derudover præsenterer Luna tre numre fra AySay’s nye EP ‘Kervane’, som kan høres nu på din streamingtjeneste.

Hør podcasten i playeren ovenfor eller lyt på din streamingtjeneste nedenfor, hvor du også kan subscribe til Resonator Resonates.

AySay. Foto: Katrine Noer

AySay er et dansk/tyrkisk/kurdisk band, der blev dannet i Aarhus. De spiller hvad de selv kalder for new nordic etno fusion – en blanding af tyrkisk/kurdisk musik og nordiske instrumenter, harmonier og traditioner. I 2018 udgav de deres selvbetitlede debut-EP AySay og nu er deres anden EP ‘Kervane’ altså udkommet. Udover de tre numre fra EP’en som Luna præsenterer, og som du kan høre i afsnittet, findes der yderligere to numre på EP’en. Så der er mere at komme efter hvis du kan lide det, du hører!

AySay spiller releasekoncert i aftenUnion i København (fordelt over to koncerter hhv. kl. 18 og 21) og spiller releasekoncert i morgensoulitate chaibar i Aarhus. Du kan stadig nå at få billetter til koncerten på Union!

Har du hørt et fedt track i denne udgave af Resonator Resonates? Eller kan du huske numre fra tidligere episoder, som var lidt for fede til at glemme dem? Så kan du finde dem på vores Resonator Resonates Tracklist playliste, hvor alle numre der bliver spillet i podcastens episoder er at finde.

Husk at trykke ‘follow’ hvis du vil være opdateret med musikken fra de nyeste podcastepisoder. Lyt lyt lyt <3

Musikkens Rødder: Ukulele – verdens største lille instrument

Foto: Mia Rewitz

Ukulelen og hawaiiansk musik var et kæmpe hit i 00’erne, hvis du ikke vidste det. (Altså 1900’erne).

I dette afsnit undersøger vi et instrument, der i de seneste 10 år er blevet meget populært især blandt den yngre generation – den berømte og berygtede ukulele. Men er instrumentet ikke bare end en billig, lille udgave af guitaren? Og er ukulelen ikke primært lavet til børn og unge, der spiller covers på YouTube og bruger den til X Factor-auditions?

Nej, ikke hvis man spørger dagens gæst, Tobias Elof, der har spillet på instrumentet i over 20 år og har studeret den hawaiianske kultur nøje. Lyt med når Tobias introducerer til det forunderlige instrument, der rejste hele vejen fra Portugal til Hawaii og hør ham spille eksempler på, hvor smuk en klang instrumentet har, når det spilles af en virtuos musiker som ham.

Det siges, at de største gaver kommer i små pakker. Sådan er det måske også med ukulelen. Et kuriosum af en lille guitar, der indeholder uanede muligheder, uendelige sange og en utrolig langtidsholdbarhed. 

I denne episode af ‘Musikkens Rødder’ er vært Jacob Bogh så heldig at have Tobias Elof i studiet. Han er den første og eneste i verden der har en bachelor i ukulele fra musikkonservatoriet. Og mens ukulelens popularitet har bølget lidt frem og tilbage gennem årene er Tobias forelsket i instrumentet på nu 23. år.

Han fortæller om ukulelens historien, der involverer møbelsnedkere fra Madeira i slut-1870’erne, to små guitarer og en tur til Hawaii. Han fortæller om dengang han selv rigtigt fik øjnene op for ukulelen via AltaVista mp3 search. Og om hvordan det først var da han selv stod på Hawaii, at han rigtigt kunne relatere til og forstå ukulelens musik. For når man sidder i Rødovre omringet af beton og regn, er det bare ikke helt det samme.

Tobias Elof & Jacob Bogh

Den tredje sæson Musikkens Rødder bliver ført an af vært Jacob Bogh, der sammen med én eller flere gæster går i dybden med eksempelvis samba, ukulelens historie, lån og ejerskab af musik m.m.

Der udkommer i alt 9 afsnit i denne sæson, som vi glæder os til at dele med jer. Følg med her på siden og find os dér, hvor du lytter til podcasts – hvad end det er hos Spotify, iTunes, Spreaker eller lignende.

Hørte du et fedt track i denne episode? Så kan du finde det på vores Spotify-playliste nedenfor. Playlisten bliver løbende opdateret i takt med, at de nye episoder udkommer. Du kan med fordel trykke “follow”, så du ikke misser hver episodes tracklist.

Tuhaf, anadolu pop og tyrkisk psych rock

Foto: Nicholas Fallows

Hvordan spiller Tuhaf musik i Danmark, når musikken har sine rødder langt fra Danmarks grænser?

Dette forsøgte gæsterne, Berrin Baş og Kristian Haarløv fra det dansk-tyrkiske band Tuhaf, at svare på, da de var gæster i denne udgave af Resonator Resonates. De spiller nemlig en slags moderne anadolu pop, der stammer tilbage fra 60’ernes og 70’ernes Tyrkiet – en genre, der i dag typisk betegnes som tyrkisk psych rock. Men hvordan er det anderledes at spille denne slags musik i Danmark kontra i Tyrkiet? Dette er blot nogle af spørgsmålene, som vi behandler i denne episode.

Hør podcasten i playeren ovenfor eller lyt på din streamingtjeneste nedenfor, hvor du også kan subscribe til Resonator Resonates.

Tuhaf live i Vega 2019. Foto: Nicholas Fallows

Tuhaf er et københavner-baseret dansk-tyrkisk band, der spiller covers af de største kunstnere inden for anadolu poppen. Derudover laver de egne kompositioner, hvilket kan betegnes som nutidig tyrkisk psych rock. I 2019 udgav de EP’en Gölgeden og er i skrivende stund i gang med at skrive og indspille nyt materiale. De skriver musik på både dansk og tyrkisk og har fået etableret en god fanbase særligt på Nørrebro.

Tuhaf har desuden spillet en række koncerter i Tyrkiet, nærmere bestemt i Istanbul, hvorfor de har et indgående kendskab til genren. Forsanger Berrin Baş er født og opvokset i Danmark, men har rødder i Tyrkiet. Når hun spiller denne tyrkiske musik er det for hende en måde, at være i kontakt med sine rødder og sit ophav.

Musikkens Rødder: Afrobeat – fra revolution til toppen af hitlisterne

Afrikanske rytmer har domineret popmusikken i snart 100 år. I dette afsnit går vi direkte til kilden, og lærer lidt om Afrobeat. Om dens moderne version, Afrobeats, og om hvordan Afrika for tiden sniger sig ind over alt i popmusikken.

Tag med på en rejse til det afrikanske kontinent når gæsterne Karen Makupa, DeeDee Money og Danmarks første kvindelige afrobeat-stjerne, Felicia Baby, agerer lokalkendte guides. Spænd selerne og gør klar til et vildt afsnit fyldt med power og passion.

Det siges at alle mennesker kan spores tilbage til Afrika, og det samme gælder for de fleste populære musikgenrer. Fra hiphop til rock, soul og salsa. Men hvordan lyder den musik, der kommer direkte fra moderlandet? Født og opvokset på det afrikanske kontinent?

Lige præcis det skal dette afsnit af Musikkens Rødder handle om. Og vi har tre kyndige gæster, med tilknytning til både Øst- og Vestafrika til at hjælpe os frem: musiker Karen Mukupa, manager Denise Persson aka. DeeDee Money og Danmarks første kvindelige afrobeat-kunstner Felicia Baby.

De tager os forbi Afrobeatens historie, dens udvikling og dens globale indflydelse i dag, hvor nogle af verdens mest streamede sange har direkte tilknytning til Afrika.

Felicia Baby, DeeDee Money, Karen Mukupa & vært Jacob Bogh

Den tredje sæson Musikkens Rødder bliver ført an af vært Jacob Bogh, der sammen med én eller flere gæster går i dybden med eksempelvis samba, ukulelens historie, lån og ejerskab af musik m.m.

Der udkommer i alt 9 afsnit i denne sæson, som vi glæder os til at dele med jer. Følg med her på siden og find os dér, hvor du lytter til podcasts – hvad end det er hos Spotify, iTunes, Spreaker eller lignende.

Hørte du et fedt track i denne episode? Så kan du finde det på vores Spotify-playliste nedenfor. Playlisten bliver løbende opdateret i takt med, at de nye episoder udkommer. Du kan med fordel trykke “follow”, så du ikke misser hver episodes tracklist.

Mundo Mandag i Tivoli

Første episode af Resonator Resonates!

Du kan nu høre Resonators nye podcast, Resonator Resonates, der undersøger, hvad der resonerer lige nu inden for den danske folk-, world- og roots-scene. Vi snakker med interessante gæster inden for området, hvad end det er danske musikere, bookere, venues eller lignende. Vi tager dig i hånden ved at afspille musikeksempler med de omtalte kunstnere, så du bliver forkælet med sød musik til øregangene.

Hør podcasten i playeren ovenfor eller lyt på din streamingtjeneste nedenfor, hvor du også kan subscribe til Resonator Resonates.

I denne første episode af Resonator Resonates er vi taget til Tivoli. Her snakker vi med Brynhild Kalsø Hansen, som er bookeren bag konceptet Mundo Mandag, der spiller roots-musik fra alle verdenshjørner.

Hver mandag har du henover sommeren kunne høre koncerter på plænen i Tivoli, og der er stadig tre koncerter tilbage i denne sæson, som Brynhild her præsenterer. Det drejer sig om koncerter med hhv. MC Hansen & Spektakel d. 17. august, Afenginn d. 24. august og Cody d. 31. august.

Musikkens Rødder: Samba og karneval er blevet et globalt fænomen

I denne episode hører vi om, hvordan sambaen opstod hos slaverne, vandrede til broadway-kvinden med frugter på hovedet og sneg sig ind i et 2006-hit fra Black Eyed Peas.

Sæsonens vært Jacob Bogh får besøg af DJ og musiker Carla Shack, der deler ud af sin viden og erfaringer omkring den måske mest dansable genrer i hele verden – den brasilianske samba.

Karneval i Aalborg, klokker på fødderne. Fjer i håret og frugter i hatten. For de fleste danskere er samba sådan en sjov størrelse, man lige ser køre forbi i et optog en gang om året. Og nogenlunde sådan var det også for vært Jacob Bogh.

Derfor har Musikkens Rødder inviteret DJ og musiker Carla Schack i studiet. Hun er en skattekiste af viden, når man vil vide mere om samba. Carla kom til Danmark fra Brasilien for 20 år siden og valgte at blive her for musikken. 

Ifølge Carla er samba musik for hele kroppen. Hvis du ikke danser, lytter du ikke rigtigt – troede hun. For efter sin første optræden i Danmark, hvor publikum stod helt stille, fandt hun ud af, at samba nydes lidt anderledes i Danmark end i Brasilien.

Hvordan opstod musikken? Hvad betyder ordet samba? Og hvorfor mener Brasilianeren, at alle i hele verden sagtens kan lave ægte samba? Alt det og meget mere får du svar på i det her afsnit.

Den tredje sæson Musikkens Rødder bliver ført an af vært Jacob Bogh, der sammen med én eller flere gæster går i dybden med eksempelvis samba, ukulelens historie, lån og ejerskab af musik m.m.

Der udkommer i alt 9 afsnit i denne sæson, som vi glæder os til at dele med jer. Følg med her på siden og find os dér, hvor du lytter til podcasts – hvad end det er hos Spotify, iTunes, Spreaker eller lignende.

Hørte du et fedt track i denne episode? Så kan du finde det på vores Spotify-playliste nedenfor. Playlisten bliver løbende opdateret i takt med, at de nye episoder udkommer. Du kan med fordel trykke “follow”, så du ikke misser hver episodes tracklist.

Musikkens Rødder: Hvad er verdensmusik i 2020?

Hvad er world music eller verdensmusik egentlig? Giver genrebetegnelsen overhovedet mening? Vi starter denne nye sæson af Musikkens Rødder med nogle helt centrale spørgsmål og ny musikalsk inspiration.

Sæsonens vært Jacob Bogh får hjælp af Torben Eik fra Tempi og Thomas Beyer og Evrim Citirikkaya fra det turkise telt.

For alt musik er vel fra verden, så hvad dækker verdensmusik over, og hvad er det ikke? Hvordan er begrebet opstået? Det kan virke som en uoverskuelig stor genre at dykke ned i. Derfor har vært Jacob Bogh hevet nogle af de mest dedikerede eksperter og bookere i studiet. Til dagligt beskæftiger alle tre gæster sig med musikgenren og gør op med, hvad den står for. En genre som indeholder alt og intet. For er begrebet verdenmusik bare musik fra hele verden, musik fra den ikke-vestlige verden eller hvordan definerer man det?

Vi lytter selvfølgelig også til nogle anbefalinger og favoritter fra gæsterne og får tips til, hvordan man går i gang med verdensmusik. Som Evrim og Thomas fra det turkise telt så sigende fortæller i podcasten:

“Vi kan ikke komme for langt væk indenfor vores jordklode, i forhold til de musikalske traditioner der nu er, at stå på.”

Den tredje sæson Musikkens Rødder bliver ført an af vært Jacob Bogh, der sammen med én eller flere gæster går i dybden med eksempelvis samba, ukulelens historie, lån og ejerskab af musik m.m.

Der udkommer i alt 9 afsnit i denne sæson, som vi glæder os til at dele med jer. Følg med her på siden og find os dér, hvor du lytter til podcasts – hvad end det er hos Spotify, iTunes, Spreaker eller lignende.

Hørte du et fedt track i denne episode? Så kan du finde det på vores Spotify-playliste nedenfor. Playlisten bliver løbende opdateret i takt med, at de nye episoder udkommer. Du kan med fordel trykke “follow”, så du ikke misser hver episodes tracklist.

Musikkens Rødder: Den indspillede musiks historie

Photo: Flickr

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Hvordan udspillede musikken sig inden mennesket blev i stand til at optage den? Optagelsen af musik er en opfindelse, der har haft banebrydende konsekvenser for hvordan vi lytter til, producerer og distribuerer musik.

Denne podcast er optaget i et studie i København. Du lytter sikkert til den på din computer, telefon eller iPad. Det er blevet normalen i dag, hvor Spotify, iTunes, YouTube og talrige andre services har gjort, at musik altid er lige ved hånden – lige meget hvor du er og hvornår du er der.

Édouard-Léon Scott de Martinville: Au Clair De Lune – Photo: All That’s Interesting

Édouard-Léon Scott De Martinville er det første mennesker, der optager lyd. Franskmanden sad og læste om menneskets fysiologi og fik en idé. Fotografiapparatet kunne fange billedet ved at kopiere synet. Derfor måtte en maskine også kunne fange lyden og kopiere hørelsen.

Den idé bliver til fonoautografen, der kunne visualisere lyd på papir. Den var dog begrænset af ikke at kunne gengive lyden. Det skulle der en amerikaner til at ændre.

I 1877 begynder den 29-årige Thomas Edison, der senere opfinder el-pæren, arbejdet på en ny teknologi. Den skal kunne optage morsekoder fra telegrafer og lyde fra de tidligste telefoner. Maskinen bliver kaldt fonografen. Den skal vise sig at danne grundlaget for hele den moderne musikindustri.

For at teste maskinen reciterer han børnedigtet ”Mary Had A Little Lamb” – på dansk kendt som ”Mæh, si’r det lille lam”. Til hans store overraskelse kan han høre sig selv gennem fonografen.

Det her er fuldstændig revolutionerende. For første gang kan mennesket både optage og afspille lyd!

Fonografen fik for alvor betydning for musikken. Der skulle dog et par trin på udviklingstrappen mere til, før musikindustrien, som vi kender i dag, begyndte at blomstre.

Thomas Edison og fonografen – Photo: Wikipedia

I Washington har den tysk-fødte opfinder Emile Berliner fået øjnene op for fonografen og Alexander Graham Bells grafofon. Lydkvaliteten på fonografen er dog dårlig og holder kun til én afspilning. Grafofonen er også umulig at masseproducere fordi hver enkel optagelse skal foretages på hver enkel cylinder. Hvis det var i dag, ville det svare til, at The Minds of 99 skulle indspille ”Stjerner På Himlen” 50 gange for at sælge 50 kopier af den sang.

Gennem mange forskellige eksperimenter blev Berliner klogere: hvis man skiftede cylinderen ud med en disk og sørgede for at nålene på apparatet bevægede sig fra side til side og ikke op og ned, så kunne man masseproducere disse diske. Med den tanke og en god omgang knofedt opfandt han grammofonen og en helt ny musikindustri.

I New York sker det næste kvantespring i den optagede musiks historie. Her er to teknologi-virksomheder nemlig i gang med et kapløb om at komme på de bedste elektronikopfindelser. Den ene virksomhed hedder RCA – Radio Corporation of America – og den anden er CBS – Columbia Broadcasting System. De er begge i gang med at opfinde teknologiske landvindinger inden for radio og TV.

Ovre hos Columbia er deres hemmelige våben den excentriske, ungarske opfinder, Hr. Peter Carl Goldmark. I 1948 er han igang med at arbejde på en ny slags disk til grammofonen. De ryster i bukserne hos RCA, for Peter Goldmark er ikke en Hr-hvem-som-helst. Han har nemlig år for inden opfundet farvefjernsynet, som har revolutioneret måden folk ser TV på. Nu er han altså i fuld gang med at revolutionere måden at lytte til musik på.

Hans svar bliver LP’en; en long-playing disc. I modsætning til tidligere tiders plade-versioner kan LP’en opbevare helt op til 22 minutters musik på hver side. Den er derudover lavet på vinyl, modsat tidligere tiders shellac. Vejen var hermed banet for album-formatet, som vi kender det i dag.

RCA var rasende, og nægtede at bukke sig. I stedet opfandt de deres eget format: single-pladen. Vi fik således introduceret ”albummet” og ”singlen” og startet en hel kultur omkring vinylpladen. Disse formater tager de indspillende kunstnere til sig og hitlisterne former sig herefter. Den musikalske populærkultur, som vi har i dag, er hermed skabt.

Rasmus Schack. Photo: EVFB

Senere hen kommer både CD’en og MP3’en og streamingtjenesterne til, men vinylen lever i dag i bedste velgående. Faktisk viste tal fra musikbrancheorganisationen IFPI i 2017, at vinylplader udgjorde en større del af de samtlige indtægter end den verdensomspændende streamingtjenste Youtube gjorde.

Vinylen har spredt sig til hele verden, hvor vinylentusiaster rejser ud for at grave gemte perler op fra alverdens musikkulturer. En af disse personer er danske Rasmus Schack.

Han er en vaskeægte vinylafficionado, der bruger masser af tid på at udvælge, kategorisere og kuratere tusindvis af plader. Det gør han blandt andet i programmet Varme Rytmer på Heartbeats, hvor han serverer et friskt soundtrack af world music, jazz, soul, funk og meget andet. Tidligere på året anbefalede vi Varme Rytmer. Anbefalingen kan læses lige her.

Efter at have arbejdet med musik i Brasilien har Rasmus Schack startet projektet Epic Vinyls From Brazil. Her tager han ud og DJ’er med sin kæmpestore samling af vinyler fra den brasilianske musikkultur. Vi vil på det varmeste anbefale dig at tjekke Rasmus og hans projekter ud!

Musikkens Rødder: Højskolesangbogen – Danmarks bedst sælgende bog

Photo: hojskolerne.dk

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Danmarks bedst sælgende bog er Højskolesangbogen, og den er solgt i mere end 2,8 millioner eksemplarer, siden den blev udgivet første gang i 1894.

Højskolesangbogen er fyldt med sange der handler om fædreland, natur, kristendom, fællesskab, oplysning og heltemod, mens flere og flere moderne sange også vinder indpas som årene går. Men ved du egentlig hvordan Højskolesangbogen har fået så stor betydning for fællessangen i Danmark, og har du styr på hvilke personer og idéer der ligger til grund for dens succes?

Manden der lægger de teoretiske grundsten til højskolebevægelsen, har nærmest ligeså mange titler som dragedronningen Daenerys Targaryen i Game Of Thrones. Der er nemlig tale om Nikolai Frederik Severin Grundtvig, som både kan tituleres som forfatter, teolog, digter, filosof, historiker, præst, titulærbiskop, filolog, skolemand, foredragsholder og politiker.

Grundtvig er selvfølgelig en institution i den danske kultur- og samfundshistorie. Han har med sine salmer været med til at skabe billederne for vores indre øje, når vi tænker på Danmark, men det var specielt hans evne til at holde stærke foredrag, der satte gang i arbejdet med højskolesangbogen.

Det er starten på den danske fællessangstradition, selvom det nok højst sandsynligt er blevet dyrket andre steder. Men sangen, og det at være fælles om at synge den, er noget, som folket føler for.

På det her tidspunkt i Danmarkshistorien blæser de politiske vinde nemlig stærkt i Danmark. Vi har tabt Norge i 1814, vi har været i krig med englænderne og Danmark er gået bankerot i 1813.

I det hele taget er der en utilfredshed blandt de danske borgere, som sætter enevældet under pres, og midt i alt det er Grundtvigs oplysningstanker meget inspirerende for dem der lytter med – og sangene bliver en motiverende faktor for alle dem, der ønsker ændringer i Danmark.

Nogle af dem der bliver inspireret af Grundtvigs tanker er forstanderne på tre højskoler, der skulle blive definerende for indholdet i højskolesangbogen: nemlig Askov, Vallekilde og Testrup-højskole. De beslutter på et tidspunkt at samle de mange sange, der bliver sunget rundt omkring, i tre forskellige bøger. Askov-bogen indeholder de historiske sange, Vallekilde-bogen indeholder de kristelige sange og salmerne, mens Testrup-bogen indeholder modersmålssangene og de nordiske sange.

På et tidspunkt vælger man at slå bøgerne sammen og udkommer i 1894 med den første udgave af det vi i dag kalder Højskolesangbogen. Den indeholder sange af Grundtvig – selvfølgelig – men også B.S Ingemann, St. St. Blicher og selveste HC. Andersen er med. Sidstnævnte med den ikoniske ”I Danmark Er jeg Født der har jeg hjemme.”

I 1922 udkommer Højskolesangbogens Melodibog, og det ændrer opfattelsen af fællessangen i Danmark.

Carl Nielsen, Oluf Ring, Thomas Laub og Thorvald Aagaard er mændene bag melodibogen, og de gør noget, der helt sikkert ville få debatten omkring højskolesangene til at stå i flammer, hvis det var sket i dag. De fjerner nemlig halvdelen af de melodier, der allerede findes og erstatter dem med deres egne.

Og de fire komponister er på en mission: Det skal være så let for danskerne at gå til melodierne så muligt. Ingen toneartsskift. Ingen indviklede akkorder. Ingen kompliceret notering af noderne. Sangene skulle kunne synges af alle, både med og uden klaver, så det var vigtigt, at man kunne huske dem og de lå lige til for alle sangstemmer.

På den måde bliver sangene både lette at lære og svære at glemme, som f.eks. Jeg ved En Lærkerede, hvis melodi er skrevet af Carl Nielsen.

Højskolesangbogen fortsætter med at udvikle sig, og flere kampe om indholdet kæmpes i løbet af årene.

I 1926 tager udvalget 62 sange ud, og sætter 132 nye sange ind i et forsøg på at gøre sangene mindre fokuseret på krig og militant nationalisme. Folk er selvfølgelig sure!

I 1974 ryster folk på hovedet over at 70’ernes ungdomsfokuserede og politiske musikkultur gør, at der er sange om pacifisme, og sange på andre sprog end dansk med i sangbogen.

Og til den sidste sangbog, der blev udgivet i 2006, har flere kritiseret at der ikke er nok af den danske popmusik med i højskolesangbogen.

Og sådan vil det sikkert fortsætte. Et udvalg arbejder lige nu på den 19. udgave af Højskolesangbogen og her har det været muligt for alle at byde ind med nye sange til bogen.  

Det bliver spændende at se, hvad det ender med, og om vi f.eks. får komponister som Anne Linnet, Steffen Brandt og Peter Sommer – eller måske endda endnu nyere artister som Katinka, Carl-Emil eller The Minds of 99?

I dag er der mange kunstnere, der stadig lader sig inspirere af de gamle sange fra højskolesangbogen.  Blandt andet sanger- og sangskriver Pernille Rosendahl, da hun indspillede sit album ’Dark Bird’. Det kan f.eks. høres på nummeret ’Afterglow’.

At Højskolesangbogen bliver ved med at inspirere og at sangvalget i bogen vil blive ved med at provokere, er sikkert, så husk at læg ekstra godt mærke til den blå sangbog, når der skal synges. Den er nemlig med til at definere os danskere – i hvert fald så længe, at vi bliver ved med at synge med.

Musikkens Rødder: E-sport – Fra 70’ernes blip-blåp til nutidens symfoniske soundtracks i videospil

Photo: Red Light Films

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

E-sport er på rekordtid blevet meget populært, men hvad er sammenhængen mellem E-sport og musikken? Dette afsnit af Musikkens Rødder går i dybden med videospillets soundtrack og dets specielle historie.

Du har sikkert hørt om Astralis-drengenes sejre i Counter Strike. E-sport og spilindustrien er blevet kæmpestor og indeholder svimlende pengesummer. Spil som League of Legends, Fortnite og FIFA har millioner af seere om ugen.

Men hvad du måske ikke ved er, at sammenhængen mellem musik og e-sport, har en speciel historie. Den strækker sig fra 70’ernes blip-blåp lyde til i dag, hvor de fineste symfoniorkestre spiller musik, der er komponeret til videospil.

Photo: Flickr

Det første skridt i spilmusikkens historie sker i 1978 med spillet Space Invaders. Spillet er et af de mest populære spil i arkadehallerne på dette tidspunkt. I spillet spiller man som et rumskib, som bliver mødt af frådende aliens. Bagved de meget pixelerede aliens findes et primitivt lydunivers bestående af kun fire faldende toner. Men selvom det er simpelt, har spiludviklerne alligevel gjort sig nogle nyskabende tanker. Tempoet på tonerne følger nemlig en gennemsnitlig spillers hjerterytme og når de frådende aliens kommer tættere på, så stiger tempoet.

Det gør noget fantastisk for spiloplevelsen. Det føles selvfølgelig endnu bedre at vinde, når man, udover aliens, også har kæmpet mod stressende musik. Samtidig var der også et økonomisk aspekt for spiludviklerne i deres brug af musik. Hvis de kunne stresse spilleren til at tabe, så ville spillerne være mere tilbøjelige til at prøve igen. Det gav flere penge i arkademaskinen og musikken blev herefter en vigtig del af at påvirke spillerens psyke.

Et stort kompositorisk gennembrud for spilmusikken sker med udgivelsen af Super Mario Bro’s. Her bliver der skrevet seks forskellige kompositioner. Hver især passer til banernes forskellige niveauer. Altså er det et signifikant skridt fra Space Invaders’ simple toner, til et univers, der nu er kunstnerisk udfordrende.

Kompositionerne er ifølge komponisten, Koji Kondo, inspireret af måden, spilleren bevæger Mario på i spillet, som er en følge af det miljø Mario er i. Så Kondo holder altså fast i filosofien fra Space Invaders om at tilpasse sig spillerens situation, men tilføjer et ekstra lag af kompositorisk kunnen til spilmusikken.

Photo: Flickr

I senfirserne sker der flere teknologiske udviklinger, som skaber nye muligheder for de komponister, der arbejder med computerspil. Med udgivelsen af Commodore Amigaen og Sega Mega Drive bliver de lydkort, der sidder i spillekonsollerne mere avancerede og har mere hukommelse. Dette gør, at man ikke behøver at begrænse sig på samme måde som før.

På Sega Mega Drive-konsollen har man optaget teknologien fra den kendte synthesizer Yamaha DX7, som i høj grad definerede lyden af 80’erne. Pludselig har computerspils-komponisterne adgang til de samme lyde, som der bruges i temaet til Twin Peaks, eller som A-Ha bruger på det kendte nummer Take On Me.

Da Sonic The Hedgehog, Segas daværende flagskib, skal udkomme, hyrer man derfor J-pop stjernen Masato Nakamura til at skrive musikken. Nakamura vil væk fra blip-blåp-lydene og lader sig i stedet inspirere af firsernes popmusik.

På den måde åbner Nakamura op for, at spilmusikken bliver influeret af populærmusikken. Det skal vise sig at ske i endnu højere grad, som tiden skrider fremad.

Photo: YouTube

I 1999 sker den næste udvikling i spilmusikken. Nu har spillemaskinerne fået en hukommelse, der kan gengive lyd på kvalitetsniveau med CD’en. Skater-legenden Tony Hawk får på dette tidspunkt sit eget videospil. Til det licenserer spilproducenten en række pop-punk-hits, som bliver til ikoniske soundtracks på drengeværelser verden over. Musikken indebar numre fra bands som bl.a. Rage Against The Machine, The Dead Kennedy og Primus. Det starter en æra for spilmusikken, hvor det at få sin musik med i spil bliver noget der kan ændre karrierer for mange artister.

Således kæmper mange nye bands om at komme med i spil som FIFA og Grand Theft Auto, mens spil som Guitar Hero skaber nye publikummer til ældre rockbands.

Spil i dag bliver udviklet på samme måde som film. Der er manuskriptforfattere, redaktører, animatorer, lyddesignere og også komponister, der laver storladne kompositioner. I 2017 var fire ude af de top 20 mest streamede soundtracks på Spotify fra spil. Spilmusik har vundet Grammy’s og symfoniorkestre fylder koncertsale verden over, når de afholder aftener med spilmusik. Og det giver mening.

For hvor man bruger halvanden time med en film og dens musik, så bruger man ofte helt op til 60 timer på et spil før det er gennemført. På den måde oplever man musikken igen og igen.

Også i Danmark bidrager vi med spilmusik på den helt store, internationale scene. Den danske komponist Martin Stig Andersen udmærker sig i spilindustrien, hvor han har lavet musik til store titler som Tomb Raider og Wolfenstein-serien. Han har vundet adskillige priser for sine stemningsopbyggende lydlandskaber og innovative måder at finde på musik, der bidrager til spillenes storyline.

Den færøske sangerinde Eivør har også gjort sig bemærket på den internationale spilscene. Hun har nemlig bidraget med flere sange til spillet God Of War. Sammen med et orkester på 50 strengeinstrumenter, 17 messingblæsere, seks træblæsere og 22 islandske korsangere skaber Eivør et imponerende stemningsfyldt univers til det dramatiske spil.

Dette var Musikkens Rødder om spilmusikkens historie. Næste gang du tænder for din konsol, så lyt godt efter. For musikken prøver helt sikkert at påvirke dig til at komme i en helt bestemt stemning.

Musikkens Rødder: Twerking – Fra kontroversiel dansetrend til holdundervisning i fitnesscentret

Photo: YouTube

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Denne episode er en historie om, hvordan særligt én dans har bevæget sig fra blot at være en dansetrend til at være noget, som din mor ved hvad er.

Dans er et universelt sprog. Det at bevæge sig alene eller sammen til musik eller en rytme, er så gammelt som mennesket selv. Der har altid været dansetrends og de er altid blevet mødt med stor kritik af nogle og modtaget med åbne arme af andre.

Du husker måske Gangnam Style, In My Feelings-dansen, eller ham drengen med rygsækken, der opfandt dansen, der nu er kendt som ”the floss”. Men hvor de fleste danse har et hurtigt liv på internettet, er der er dog én dans, der bliver ved med at præge populærkulturen – nemlig twerking.

Denne podcast er historien om hvordan en dans, der har sine rødder i det vestlige Afrika, har bevæget sig fra New Orleans og rundt i hele verden og i dag er blevet til noget, som din mor ved hvad er.

Photo: Flickr

Historien om twerking starter i Elfenbenskysten, hvor den traditionelle dans mapouka stammer fra. Mapouka betyder helt kort og godt: numsedansen. I mapoukaen, der primært bliver danset af kvinder, bevæger man sin numse fra side til side uafhængigt af resten af kroppen.

I 1998 sætter Les Tueuses du Mapouka – eller The Mapouka Killer Ladies – sindene i kog på tværs af det afrikanske kontinent med deres virtuose numsedans. De er dygtige, sexede og vildt populære.

Deres dans efterlader så lidt til fantasien, at regeringen i Elfenbenskysten slår igen ved at forbyde dem at optræde på TV. Snart følger Kenya, Burkina faso, Niger og Cameroun op med også at forbyde dansen i det offentlige rum.

Det forbudte er som bekendt altid det mest interessante, så selvfølgelig forsøger folk at dyrke den nu notorisk beskidte dans ad andre veje. De skaffer ulovlige mixtapes af mapouka-venlige musikere. De søger mapouka-fester på klubberne og den forbudte dans kan derfor fortsætte sin rejse mod verdensdominans, trods det store pres fra magthaverne.

I New Orleans, Louisiana, bliver numsedansen taget til nye højder. Byen er i dag kendt som den moderne twerkings oprindelssted, da natklubben Ghost Town i 90’erne præsenterer en helt ny form for musik.

Kevin MC Tucker stiller sig op på scenen på Ghost Town i slutningen af 90’erne, bakket op af DJ Irv. De spiller et sæt som publikum overhovedet ikke forstår, men Kevin finder en løsning. Han begynder at råbe beskidt slang, han har hørt på gaden, over et beat der bliver ved og ved med at loope.

MC Tucker og DJ Irv har lige lavet et kæmpe hit med nummeret ‘Where Dey At’, som de efterfølgende går i studiet og indspiller på et kvarter. Nummeret hærger hele New Orleans og bliver det mest ønskede nummer på de lokale radiostationer. Publikum elsker det i takt med, at DJ’s og dansere er i gang med at skabe bounce-scenen.

Det her er Bounce-musikkens fødsel, der består af tunge beats med simpel og meget seksuel call-and-response lyrik. Denne form er perfekt for genrens rappere, da de gerne vil have, at ALLE klubbens gæster kan skråle med på sangene og skabe en stemning af vildskab og frigørelse!

Twerking bliver først for alvor begrebsliggjort af DJ Jubilee, der også er en del af bounce-bølgen i New Orleans. DJ Jubilees ‘Do The Jubilee All’ er det næste store hit i bounce-musikken og er samtidig første gang man hører ordet “twerk”. Dj Jubilee cementerer, at twerk og bounce-musik hænger sammen. Herefter skal alle i New Orleans selvfølgelig prøve kræfter med at twerke.

I dag inspirerer bounce-musikken populærkulturen overalt. Det hører man når Drake i Nice For What over et beat siger ”Louisana shit” og nikker til genrens rødder. Eller når Pharrell og Rihanna på nummeret Lemon giver den fuld gas over et tydeligt bounce-inspireret beat og siger ”bouncin’ around, bouncin’ around…”

Photo: Wikipedia

Der skulle en helt anden kunstner og lidt af en skandale til, før twerking for alvor blev et household name, og noget som din mor ved hvad er

Datter af country-sangeren Billy Ray Cyrus, selveste Dolly Partons guddatter og en af de største barnestjerner nogensinde i rollen som Hannah Montana på børnekanalen Disney Channel. Dén Miley Cyrus og hendes bagdel blev nemlig verdenskendt efter en legendarisk optræden til MTV Video Music Awards i 2013. Her optrådte hun sammen med Robin Thicke og twerkede op ad ham til sangen Blurred Lines.

Medierne gik amok. Den søde barnestjerne fra Disney Channel var pludselig blevet lige rigeligt voksen. Hun stod nærmest nøgen på scenen og rodede Robin Thicke i skridtet med tungen langt ude af munden.

Cyrus blev selvfølgelig kritiseret for kulturel appropriation og for som hvid, privilegeret kvinde at bruge dansetrin med rødder i Afrika og New Orleans. Hun reducerede i øvrigt de afrikansk-amerikanske dansere til blot at stå i baggrunden eller blive brugt som ekstreme sexobjekter, når de en sjælden gang fik lov at være i kameralinsens centrum.

Herefter gik det stærkt med twerking. Twerk bliver optaget i Oxford Dictionary som et rigtigt ord og blev i 2013 et af de mest søgte ord på Google. Pludselig kunne man finde twerking classes i sit lokale fitnesscenter og høre det her som morgengymnastik på dansk TV.

Den halvt danske halvt jamaicanske kunstner Sir Meyler præsenterer med sit nummer YardMan et vellydende og meget spændende bud på en artist, der med sine egne ord ”vil bringe dansk dancehall tilbage”. For Sir Meyler er det vigtigt, at man kan mærke hans jamaicanske bagland i hans musik og han går derfor altid efter en tropisk lyd.

Så næste gang du overvejer at tage til twerking i fitnesscenteret, så husk at dansen har rødder i Afrika og i bounce-musikken i New Orleans. Og skal man blive rigtig god til at ryste røv, så vil det altså være en god idé at gå på opdagelse i musikken.

Musikkens Rødder: Historien om flamenco

Photo: Press

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Tag med Musikkens Rødder på en musikalsk rejse i flamencoens historie, der starter i 1400-tallets Andalusien og som i dag kan høres i meget af den vestlige populærmusik.

Den catalanske sangerinde, Rosalía, er her, dér og alle vegne. De store, internationale musikmedier udnævner hende på skift som det helt store håb inden for den globale popmusik. På trods af, at hun synger på spansk opnår hun stor popularitet, hvilket kan aflæses på de mere end 75 mio. afspilninger som nummeret Malamente i skrivende stund har opnået. Allerede til sommer kan du opleve hende live på dette års udgave af Roskilde Festival.

Rosalía har formået at bruge flamencoens seriøse dyder og videreudviklet genren, når hun kombinerer den med moderne R&B-inspirerede landskaber. Dette er interessant, for man forbinder nok ellers flamenco med en flot kvinde i en rød kjole med en guitarist siddende ved hendes side. Flamencoen består dog af meget mere end bare det.

Fra 1425 ankommer der en del indiske flygtninge til Andalusien og de medbringer både sange og danse fra deres hjemlande. Disse flygtninge bliver dog fordrevet og forfulgt af katolske monarker, og så må flygtningene opgive al håb om at holde liv i deres traditionelle danse, sange og tøj. For ikke at blive fordrevet af Spanien må både araberne og jøderne konvertere til kristendom og de forskellige befolkningsgrupper finder således sammen i bjerglandskaber, hvor det er sværere for katolikkerne at finde dem. De forskellige kulturer fusioneres og der skabes det, vi i dag kender som flamenco.

Vil du dykke ekstra meget ned i Flamencoens Rødder, kan du se denne dokumentar fra BBC om Flamenco og Gypsy Soul:

For flamenco-entusiaster er der særligt ét ord, der har afgørende betydning for musikken: “duende”. Duende er den følelse du får i kroppen, når du får gåsehud af musikken, når du kommer til at smile eller græde over et bestemt nummer, når du får lyst til at bevæge dig til musikken osv. Denne ‘duende’ er den altoverskyggende følelse, som musikken udtrykker i flamenco, og betyder løst oversat følelsen af besjæling, hjertevarme og udtrykslyst. Duenden skabes af guitarens akkompagnement til danseren/sangeren og skabes også af forskellige kontrasterende spændingsforhold i musikken, hvilket er en af flamencoens helt store temaer.

Francisco Franco. Photo: Wikipedia

Over et par århundreder skabes flamencoen i de førnævnte andalusiske bjerge. Fra 1939 til 1975 er Francisco Franco diktator i Spanien, og han er klar over, hvor stor en kulturel force flamencoen har opnået på dette tidspunkt. Han sørger derfor for at lave en bølge af statskommissionerede film i 60’erne, der opnår stor popularitet over hele Europa. Franco bruger dette til at lokke turister til landet, og det er altså ikke et tilfælde, at de fleste associerer flamenco med sol, sangria og karikeret spansk kultur.

Er du i tvivl om hvor udtryksfuld og overbevisende flamenco kan være? Så tjek dette link med danseren Sara Baras der danser Flamenco:

Latin pop er en af de helt store spillere i den amerikanske musikbranche, hvor den er mere populær end eksempelvis EDM og country. Sangen Despacito af Luis Fonsi og Daddy Yankee lå i USA nummer ét i 16 uger på hitlisterne i 2017, hvilket ellers kun er sket én gang før. Despacito er desuden blevet spillet over 2 milliarder gange bare på Spotify. Det er altså ikke en overdrivelse at sige, at den spanske musik præger hitlisterne, med 19 sange på The Billboards Hot 100, og det var bare i år 2017!

Danske The Savage Rose med fantastisk karakteristiske Annisette i front er en af de kunstnere, der bruger flamencoen i deres musik. På nummeret “Lost In A Jungle” kan man mærke inspirationen fra flamencoen, når den spanske guitar har en finger med i spillet til den dragende lyd. Der findes ikke mange flamenco-referencer i den danske musik, men The Savage Rose har troligt haft netop flamenco-genren som følgesvend siden deres første plade fra 1968. Hør nummeret ‘Lost in a Jungle’ her:

Photo: Wikipedia

“For mig har genren allermest hjerte”. Sådan har Rosalía sagt om flamencoen, og for hende er det utrolig vigtigt at have et solidt fundament i den klassiske flamenco, når hun eksperimenterer med electronica, urban og R&B referencer. Når du derfor til sommer står til koncert med Rosalia på Roskilde Festival, kan du måske være så heldig at få en ganske udefinerbar følelse i kroppen. En følelse, som du muligvis deler med millioner af andre mennesker, der gennem århundreder sammen har skabt og følt flamencoens magi? Måske du kan mærke ‘duenden’ suse igennem dig mellem tonerne af Rosalías nytænkende flamenco.

Musikkens Rødder: Historien om sampling

Photo: Press

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Kom med ind i samplingens historie, hvor vi blandt andet lægger vejen fordi Pierre Schaeffer, The Beatles, Kate Bush og Den Sorte Skole.

Dr. Dre gør det. Kanye West gør det. Sampling spiller en stor rolle i nutidens populærmusik, men samplingens kunst er ældre, end man lige tror. I dette afsnit af ‘Musikkens Rødder’ tager vi dig bl.a. tilbage til efterkrigstidens Frankrig, 80’ernes New York og et smut forbi Danmark.

I slutningen af 1940’erne sidder franske Pierre Schaeffer og arbejder med lydeffekter som radiooperatør på Radio France. Hans arbejde havde ikke noget med musik at gøre, men alligevel havde Schaeffer svært ved ikke at høre musik i de mange forskellige optagede lyde, han stødte på. Hvad gjorde det ved musikken, når man ændrede tonehøjden eller længden af en tone? Disse tanker var på dette tidspunkt revolutionerende, da denne tilgang var stik modsat samtidens komponisters traditionelle tilgang til musikken.

Photo: Wikipedia

Du kender formentlig The Beatles’ ‘Strawberry Fields Forever’. Da de skulle indspille sangen i Abbey Road’s studie 2, stod der et nyt instrument: Mellotronen. Mellotronen er et klaverlignende instrument, hvor hver tangent sætter en båndoptagelse af rigtige instrumenter i gang, og når tangenten slippes, spoles båndet automatisk tilbage. De fire Liverpool-drenge kastede deres kærlighed over dette innovative instrument, og du kan få en lektion i instrumentets herligheder af selveste Paul McCartney her:

Photo: Wikipedia

I 1980’ernes New York opfinder DJ Kool Herc en teknik, hvor han med to pladespillere skifter mellem at afspille den ene og den anden ved at bruge mixeren. Her live-sampler DJ Kool Herc altså plader og skaber således et nyt musikalsk udtryk. Også i de etablerede studier dukker sample-maskiner, såkaldte samplere, frem og bliver populære. I 1982 bliver Fairlight CMI Series 2-sampleren introduceret, og midt i 80’erne er sampleren meget populær blandt de visionære producere og kan bl.a. høres på Kate Bush’s ‘Running Up That Hill’. Fairlighten har en sequence-funktion, som kan optage, redigere og afspille den optagede musik, som musikeren Peter Gabriel viser i denne video:

Senere, i 1988, introducerer Akai deres MPC, der blandede Fairlightens sample- og sequence-funktioner med trommemaskinens brugervenlige knapsystem. Produceren Mark Ronson er erklæret MPC-fanatiker, og Kanye West har også brugt MPC’en til at skabe nye standarder indenfor sampling og musikproduktion. Han forklarer til ’60 minutes’, hvordan maskinen virker i denne video, der er værd at tjekke ud:

Photo: Kristoffer Juel Poulsen

I dag er sampling en integreret og helt normal del af at skabe al slags musik. Store sample-pakker kan købes og downloades på nettet og bliver brugt i flæng af vor tids producere.

Den Sorte Skole bruger originale optagelser på deres plader, og alle deres numre består udelukkende af forskellige samples, der bliver redigeret, manipuleret og sammensat. På deres værk, ‘Lektion #3’, bruges der samples fra mere end 250 gamle vinyler udgivet i 51 forskellige lande på tværs af seks kontinenter. De har desuden arbejdet på tværs af genrer og udfordret de gængse forestillinger om elektronisk musik kontra klassisk musik, da de sammen med symfoniorkestret Copenhagen PHIL skabte værket ‘Symphony No. II for Sampler and Chamber Orchestra’.

Hvis du vil lære mere om Den Sorte Skole, kan du tage ‘Lektion 3’ her:

Musikkens Rødder: Julemusik – Fra kirkeligt opråb til sukkersød bjældeklang

Photo: Press

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Julen er den eneste tid på året, hvor vi alle synger sammen. Men ofte ved vi faktisk slet ikke, hvad vi synger om, fordi de fleste julesalmer er skrevet for flere hundrede år siden. Mange af salmerne er derfor præget af gamle udtryk og glemte ord. Termen salme dækker over et stykke kristen poesi, der rummer stærke og passionerede henvendelser til gud. Altså poesi, der er digtet på baggrund af digterens kristne tro.

Mange julesalmer er oversat fra udenlandske salmer og findes derfor i mange versioner. Ingemann oversatte den tyske salme “Stille Nacht”, der både med tekst og melodi har været inspirationen til “Glade jul, dejlige jul”, som den dag i dag en af vores mest kendte og brugte julesalmer.

Og det at sangen blev oversat til mange sprog skulle spille en helt særlig rolle under 1. Verdenskrig, da der blev udråbt våbenhvile på fronterne julenat. Flere sønderjyder, som var blevet kommanderet til at kæmpe i tyske uniformer, lå i skyttegravene på den tyske side. Da tyskerne julenat begyndte at synge ”Stille Nacht, heilige Nacht”, så kunne danskerne synge med på den danske version “Glade jul, dejlige jul”. Samtidig kunne englænderne høres fra den modsatte side af slagmarken. Fra deres skyttegrave sang de med på ”Silent night, holy night” mens franskmændene sang deres ”Douce nuit, sainte nuit”.

Photo: Press

Et sandt julemirakel og et ønske om fred ramte den belgiske slagmark i 1914 og skabte for en stund forenelighed i krigen. Og dette viser hvad det er salmedigternes sange kan. De samler os for en stund om et stærkt og forsonende budskab.

Der skulle dog endnu en verdenskrig til før julesalmerne blev til de moderne popsange, som vi kender i dag.

Verdenskrig tændte en nostalgisk længsel efter bedre tider blandt de udsendte soldater. Hjemsendte breve fra soldaterne inspirerede til juleklassikere som ”I’ll Be Coming Home for Christmas” og ”White Christmas”. Begge sange blev populære og efterspurgte på de allierede styrkers radio under 2. verdenskrig.

Efterkrigsårene blev den moderne julesangs storhedstid med nye originale udgivelser hvert år. Det religiøse og kristne budskab røg i baggrunden til fordel for temaer om længslen hjem og hygge foran pejsen tilsat et tvist af efterkrigstidens melankoli.

Julemusikken lever dog stadig videre i den mere traditionelle salmedigter stil. Danske Hymns From Nineveh har udgivet julepladen ”Endurance In Christmas Time” og særligt i kraft af forsanger Jonas Petersens kristne baggrund omfavner pladen både det religiøst højtidelige og det familiære i julen. ”Endurance in Christmas Time” undgår de klassiske juleeffekter som bjældeklang i omkvædet, og i stedet byder pladen på tretten smukke julesange med akustisk guitar og strygere. Pladen er et tiltrængt afbræk fra bjældeklingende julemusik, og den demonstrerer at den højstemte skønhed, som kendetegner salmerne, godt kan forenes med fortællinger om det moderne liv.

Musikkens Rødder: Sitarguruen Ravi Shankar fik The Beatles til at eksperimentere med musikken

Photo: Linda McCartney

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Når du tænker på The Beatles er sitaren måske ikke det instrument, der ligger øverst i din bevidsthed. Men Beatles var i 60’erne et af de første bands til at bruge det indiske instrument i populær vestligmusik. Med numre som ”Within You, Without You”, ”Norwegian Wood” og ”Love You To” gjorde de fire Liverpool-drenge instrumentet, og dens særlige lyd, meget populær, og sitaren skulle senere vise sig at få en stor indflydelse på 60’ernes vestlige rockscene. Sitaren er et guitarlignende instrument, der stammer tilbage fra 1600-tallet. Men modsat de seks strenge på den velkendte western-guitar, så har sitaren fire melodistrenge, 3 rytmestrenge og 11-13 resonansstrenge, der giver instrumentet en helt særlig klang.

Den indiske sitarspiller, Ravi Shankar, har mere end nogen anden medvirket til at sitaren blev populær blandt vestlige rockbands i 60’erne. I 1956 havde Ravi Shankar arbejdet i syv år på at komponere filmmusik til filmtriologien ”The Apu Trilogy”, som regnes for at være en af de største Bollywood-produktioner i filmhistorien.

Men Ravi Shankar havde en ambition om at sitaren også skulle blive kendt i resten af verdenen. Derfor besluttede han sig for at turnere verden rundt for at udbrede kendskabet til sitaren og indisk musikkultur. Da George Harrison første gang hørte Ravi Shankars musik, blev han fastbesluttet på, at Ravi Shankar skulle være hans sitar-guru, og sådan startede et livslangt samarbejde mellem Harrison og Shankar.

I 60’erne blev sitaren særlig populær fordi den gav psykedelisk kant til rockmusikken. Ligeledes er de indiske instrumenter i dag blevet en del af mainstreammusikken, hvor producere bruger instrumenterne til at opnå en unik lyd, der kan give kant til popsange.

På den danske musikscene ser vi også fremadstormende producere, der benytter sig af indiske instrumenter for at skille sig ud sonisk. Her kan du høre electro-popgruppe, off bloom, med nummeret ”Falcon Eye”, hvor tanpuraen, som en drone, åbner sangen samt en sitar klingende temafigur i broen. Det er moderne international pop med et tvist af klassisk indisk musik.

Musikkens Rødder: Troubadouren – hofmusiker, tempelridder, folkehelt.

Photo: Press

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

For nylig mistede Danmark en af sine helt store sangere. Kim Larsen skrev og sang sig direkte ind i den danske folkesjæl med sine utallige hits, og hans betydning har givet ham tilnavnet som ”Hele Danmarks Troubadour”. Ordet ”troubadour” dækker over kunstnere, der kan stille sig op på en ølkasse og synge om både politik, samfund og kærlighed på en måde, så vi alle kan være med. Men hvad mange ikke ved er, at trubadurerne har en lang historie og for at forstå hvad en trubadur er, må vi tage på en rejse til det sydlige Frankrig i starten af ellevehundredetallet.

I middelalderens Frankrig havde musikerne det problem, at den katolske kirke mente, at de eneste sange, der måtte blive nedskrevet og gemt for eftertiden, var sange om Gud. Men et oprør var begyndt at boble i samfundet. Et oprør hvor de vigtigste våben var ord og musik, og hvor oprørerne var en flok poeter med skarpe penne og store hjerter. Troubadourerne var nemlig begyndt at skrive sange, der handlede om skønne og uopnåelige kvinder, dramatiske slag og noble krigere. Disse sange var ofte provokerende for kirken.

Photo: Woody Guthrie Press

På samme måde som middelalderens troubadour var rebeller mod kirken, så opstod den moderne troubadour også i kølvandet på politiske spændinger. Klassekamp, borgerettigheder og social retfærdighed var hovedemnerne i Amerika mens folk-genren fra 30’erne og helt op igennem 70’erne skabte nogle af de mest mindeværdige folkemusikere.

Musikere som Woodie Guthrie, Bob Dylan og Joan Baez blev kendte ansigter i Amerika og deres våben var ligesom de oprindelige troubadourer poesi og musik. Ligesom troubadourerne rejste de rundt og spillede for dem, der ville høre på dem.

Photo: Søren Solkær

I Danmark holder vi stadig gang i troubadour-traditionen. En af dem der fornyer genren er 28-årige Carl Emil Petersen. Med numre som Frit Land, København og Halvnøgen var han med til igen at sætte fokus på det danske sprog i sangskrivningen, og med tekster om længsel, liv og død er han med til at holde troubadour-historien i live i dag, selvom meget har ændret sig siden de omrejsende franskmænd startede en trend for 1000 år siden.

Musikkens Rødder: Fra Harlem til Vild med Dans

Photo: Fania All Stars

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Når Signe Lindkvist, Emil Thorup, Lars Christiansen, og de andre deltagere i Vild med Dans, fredag aften kaster sig ud i en salsa, så er det til latinamerikanske rytmer, der trækker musikalske tråde helt tilbage til 1700-tallets Cuba.

Når du tænker på Cuba, tænker du måske på cigarer, rom eller Castro. Men tilbage i 1700-tallet var Cuba også fødestedet for det vi i dag kender som salsa. Cuba var centrum for den afrikanske slavehandel, hvor op imod en million afrikanske slaver blev indført. På trods af de dystre omstændigheder blev Cuba en slags smeltedigel for afrikansk og spansk kultur, som også gav genklang i musikken. Den spanske guitar mødte de afrikanske trommerytmer, og ud af det opstod musikgenren son, der blev en forløber til salsaen. Lyt her til cubanske Ibrahim Ferrer med “Marieta”.

Photo: Fania All Stars Press

Men der skulle endnu en verdenskrise til før salsaen tog den form, som vi kender i dag. Efter første verdenskrig, og den cubanske revolution i 1959, immigrerede mange mennesker fra Cuba og Puerto Rico til, New York, hvor det østlige Harlem hurtigt blev hjemsted for over en halv million latinamerikanere. Med sig bragte de deres hjemlige instrumenter og musikkultur. I de sene nattetimer på New Yorks natklubber, mødtes de og jammede. Salsaen blev født og pladeselskabet Fania – som bliver kaldt the Motown of Salsa – blev grundlagt og ”coinede” udtrykket salsa. Selskabet dannede bandet Fania All Stars, der bestod af de bedste musikere, der udgav musik på Fania, og de blev kæmpe stjerner med udsolgte stadionkoncerter.

I Danmark har vi også noget at byde på, når det kommer til spændende latinamerikansk musik. Den cubansk-fødte percussionist Eliel Lazo og hans band The Cuban Funk Machine blander Afro-Cubansk musik med funk, blues og jazzmusik, som du f.eks. kan høre her på nummeret Funk That Mambo. Eliel har spillet på scener over hele verden, med Thomas Helmig, The Antonelli Orchestra og er opfattet som en af de dygtigste percussionister i vor tid, hvilket har givet ham tilnavnet ”God’s Hands”.

Musikkens Rødder: James Brown

Photo: Johann Sauty

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Superheltefilmen ”Black Panther” er en af de absolut største filmsucceser i 2018. Filmens fundament trækker tråde helt tilbage til en musikalsk guldalder for funk og afropunk med James Brown og Fela Kuti.
I 60’erne og 70’erne skabte James Brown en ny musik, der gav publikum en ny måde at udtrykke deres stolthed og afrikanske rødder. Funk og afrobeatens betydning har siden slået så dybe rødder, at selv i 2018 har musikken været en stor inspirationskilde til skabelsen af ”Black Panther”. Den amerikanske skuespiller Chadwick Boseman, der spiller kongen af Wakanda, udtalte, at han havde lyttet til James Brown og Fela Kuti for at forstå den pan-afrikanske drøm. Inspirationen fra funk og afrobeat kan ligeledes høres i filmens soundtrack:

Photo: James Brown

For at forstå skabelsen af funk må vi tilbage til slut 60’ernes USA. Dagen efter mordet på Martin Luther King optræder James Brown på et stort spillested i Boston. Den allerede populære R’n’B-sanger fremstår til denne koncert med en ny attitude og musikstil. Publikum var vant til at høre en sensuel og melodisk vokal fra James Brown. Pludselig begynder han at lave hyl og hårde udråb. Alt i musikken er rytmisk insisterende. Musisk er funk en blanding af soul jazz, boogie-woogie og R’n’B – med afrocubanske rytmer. Med skabelsen af funk giver James Brown publikum en ny måde at udtrykke deres utilfredshed med den anspændte situation i det amerikanske samfund.

Samtidig med borgerrettighedskampene i USA har den nigerianske musiker Fela Kuti opfundet en helt ny musikgenre – afrobeat. Afrobeat blander jazz, soul og R’n’B’ med afrikanske stilarter. Fela Kuti så James Browns rytmiske stil som et forbillede, og ligeledes havde Fela Kutis afrobeat stærke politiske budskaber inspireret af funkens politiske funktion i USA. Lyt selv på nummeret ”Let’s Start” fra 1971.

Musikkens Rødder: Dancehall

Photo: Sony Music

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Dancehall genren har oplevet en stor fremgang på den danske musikscene og radiohitlisterne de sidste par år. Kunstnere som Kesi, Gili, Sivas, Raske Penge, Topgunn, EaggerStunn og Klumben har alle været i tung rotation med hver deres variation af dancehall. Men sådan har det ikke altid været, at dansk dancehall fylder i mediebilledet. Dancehall genren er faktisk en rimelig ny opfindelse, når vi taler musikgenrer, men dens rødder kan spores tilbage til Jamaica.

 

Dancehall er en videreudvikling af reggaemusikken fra Jamaica, som opstod, da lokale musikere på Jamaica begyndte at spillede deres sange på hjemmelavede højtalersystemer. De kaldte dem for ”sound systems”. De hjemmebyggede sound systems var mobile, og på den måde kunne de rejse rundt på øen og spille op til dans. Festerne trak hurtigt flere hundrede mennesker, og dermed var dancehall genren født. Lyt her til den ikoniske jamaicanske dancehall musiker Wayne Smith med ”Under Mi Sleng Teng”, som oprindeligt blev udgivet i 1985 og betegnes som den først dancehall sang.

Jamaicansk inspireret musik ramte også Danmark i 80’erne, hvor Især Laid Back og Gnags var bannerfører med de respektive hits ”Sunshine Reggae” og ”Vilde kaniner”. Begge sange udkom på samme tid, hvor de jamaicanske musikere eksperimenterede med den nye dancehall genre. De danske hits var dog langt mere poleret og velproduceret, end det som jamaicanerne spillede på deres sound systems.

Der skulle gå yderligere 20 år, før dancehall bed sig fast i det danske musiklandskab. Natasja og Bikstok Røgsystem var de første til at bryde igennem i radioen med dancehall inspireret musik. Siden har det danske dancehall-miljø sikkert bevæget sig fra undergrunden og ind på hitlisterne. Med tiden har Klumben og Raske Penge, Kidd og Kesi været med til at skabe en mere poppet retning for dancehall – det vi i dag kender som dansk dancehall. Hvor temaerne i reggae ofte var social ulighed og undertrykkelse, så kom dancehall i stedet til at handle om at score, og hvem der har det største sound system.

Vi anbefaler, at du lytter til Kesis ”Mamacita”, hvor beatet og lyrikkens tematik ikke adskiller sig særlig meget fra den gamle jamaicanske dancehall-stil.

Musikkens Rødder: Gypsy, balkan og Klezmer

Photo: Dan Efram

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Romafolkets nomadevandring i Sydeuropa har haft en stor indflydelse på den europæiske folkemusik. Mødet mellem forskellige kulturer har ofte medført nye musikstilarter, og her er gypsymusikken ingen undtagelse. Gypsymusikken kan i dag kan betragtes som at være i familie med både balkanmusikken og den jødiske klezmer-musik. Dette betyder også, at gypsymusikken kan være meget forskellig alt efter i hvilken landsdel den bliver spillet. Fælles for de tre musikarter er deres hang til mol-harmonier og mere komplekse rytmer end, hvad vi kender fra dansk folkemusik.

i 30’ernes Paris voksede Django Reinhardt op i en romalejre nær Paris, og blev tidligt internationalt kendt for sit banjo-guitar spil. Inspireret af jazz fra New Orleans skabte Django Reinhardt, det som vi i dag kender som ”gypsy jazz”. ”Gypsy” refererer til det nomadiske rumænske folkefærd romafolket. Med sin guitar og sit uforlignelige talent komponerede han en masse melodier, som skrev sig ind i historiebøgerne. Lyt her til ”Minor Swing” fra 1937 af Django Reinhardt.

Det amerikanske band Gogol Bordello, som er stærkt inspireret af gypsy og balkan-stilarter, har siden taget gypsygenren i en mere populærretning. Med deres gypsy-punk kan bandet betegnes som det mest populære band med rødder i roma- og balkanmusikken. Herhjemme har bandet også en stor fanbase, som har resulteret i koncerter i Store VEGA og på Roskilde Festivals Orange Scene. Lyt her til Gogol Bordello med “Start Wearing Purple”.

Photo: Tobias Wilner

Balkan-, gypsy- og klezmermusikken har også gjort et stærkt indtog på den danske musikscene. Med inspiration fra østeuropæisk og nordisk folkemusik har det danske band Mames Babegenush, hvis navn på jiddisch betyder ”Mors Auberginesalat”, udgivet fem studiealbum, spillet på Roskilde Festival samt legendariske spillesteder som Carnigie Hall i New York og Paradiso i Amsterdam. Bandet spiller en eklektisk blanding af traditionelle østeuropæiske folkesange blandet med deres egne numre, som har en markant mere nordisk lyd. Mames Babegenush lydunivers kan derfor rumme alt fra lyden af nordisk vintermelankoli til den ekstatiske og umiddelbare danselykke ved et østeuropæisk bryllup. Lyt selv her på nummeret ”Teplikher Sher”.

Musikkens Rødder: Despacito og popmusikken

Photo: DefJam

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Du kender helt sikkert kæmpehittet ”Despacito” af Luis Fonsi og Daddy Yankee, der med tropiske beats, latineramerikanske vibes og fængende omkvæd, lyder af ren sommer. Sangen er en af de mest streamede nogensinde med over 5 milliarder afspilninger på Youtube på bare et år. Musikkens vibes trækker dog tråde til en knap så solrig tid i den latinamerikanske historie, hvor Columbus’ slave- og handelsskibe dominerede kontinentet. Blandt våben og handelsvarer medbragte europæerne nye musikinstrumenter som harmonikaen. Mødet mellem de lokale og europæernes instrumenter skulle senere vise sig at være utrolig betydningsfuldt for nutidens popmusik. De frigjorte slaver satte harmonika til deres rituelle sange og danse, og hermed opstod den første cumbia ifølge gamle folkesagn.

Den latinamerikanske musikkultur kan betragtes, som at være en smeltedigel af mange musikgenrer og stilarter. Luis Fonsi og Daddy Yankee fra Puerto Rico har ført denne tradition videre, da de skrev hittet ”Despacito”. Sangen indeholder nemlig både elementer fra house, hiphop, dancehall, cumbia og reggaeton. Dyk ned i nummeret og opdag de mange inspirationskilder.

Justin Bieber forelskede sig i ”Despacito” efter at have hørt det på en colombiansk natklub, og han tog som bekendt nummeret til sig senere. ”Despacito” er dog ikke det eneste nummer, hvor canadiske Justin Bieber har ladet sig inspirere af den latinamerikanske musikkultur. På hans egen single ”Sorry” kan man for eksempel høre ”dembow”-beatet fra reggaeton som et gennemgående element.

Photo: Junglelyd (Press)

På den danske musikscene har vi det århusianske band Junglelyd, som har taget de latinamerikanske hofterytmer til sig. Junglelyd mestrer lyden af tropisk bas og cumbia, som gør det svært ikke at svaje med til musikken. Deres tropiske lyd har bragt dem helt til Ghana, hvor de har spillet på den ghanesiske Green Festival. Det ghanesiske medie Daily Graphic skrev rosende om det danske bands optræden:

The Junglelyd band, which included Ghanaian drummer Siisi France, mesmerised the audience with their multi-flavoured tunes which included rhythms from northern Ghana.

Vi anbefaler, at du lytter til nummeret ”Kambo”, og lader de latinamerikanske cumbia-rytmer fylde dine øregange:

Musikkens Rødder: Country

Photo: Sony Music

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Du kender helt sikkert Dolly Partons ulykkelige kærlighedssang ”Jolene”, guitarriffet i Lynyrd Skynyrds ”Sweet Home Alabama” eller Johnny Cash, der synger om livet som fange i Folsom State Prison. Hvad du nok ikke ved er, at disse populære sange står på skuldrene af skotske og irske immigranters musiktraditioner.

I 1700-tallet ankom de første europæere til den nye verden mod vest. Med sig i bagagen havde de skotske og irske immigranter deres musikalske traditioner fra de britiske øer, som skulle vise sig at få et nyt udtryk i de barske nordamerikanske bjerge. De tågede og ufremkommelige omgivelser i Rocky Mountains skulle være med til at forme den amerikanske musiktradition, som vi i dag kalder countrymusik.

Sangen ”The Storms Are On the Ocean” af The Carter Family blev optaget i 1927, men faktisk er det en flere hundrede år gammel skotsk ballade. Den amerikanske sangskat er fuld af lignende eksempler på sange, der oprindeligt stammer fra de britiske øer.

Photo: Sony Music

Dolly Parton bygger videre på en oldgammel tradition fra immigranternes folkemusik, når hun på ”Jolene” hjerteskærende synger om en kvinde, der har stjålet hendes mand. Folkemusikken har en stærk tradition for at portrættere en socialrealistisk afspejling af det hårde liv. Teksterne handler ofte om tab, gambling, druk, skilsmisse og livet på landevejen. Dette element har Dolly Parton taget med sig i sin sangskrivning.

Photo: Bound by Law (Press)

Herhjemme i Danmark har vi også kunstnere, der har ladet sig inspirere af den amerikanske sangskat. Bound By Law spiller skramlet country med stærke americana vibes. Bandet bygger videre på den socialrealistiske fortælletradition med tekster omkring global opvarmning og finanskrisen. Det har de gjort med så stor succes, at de har varmet op for Beth Hart samt repræsenteret Danmark ved The European Blues Challange i 2015. Vi anbefaler, at du lytter til ”Tie a Rope”, og lader dig blive fanget af moderne dansk country.

Musikkens Rødder: Damon Albarn, Yasmine Hamdan og Hudna

Photo: Linda Brownlee

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge. Musikkens Rødder er produceret i samarbejde med Heartbeats og Volume

Da Damon Albarn og ”The Orchestra of Syrian Musicians” optrådte sammen på Roskilde Festival i 2016, var det et samarbejde, der trækker musikalske tråde helt tilbage til 700-tallet omkring den iberiske halvø, eller Al-Andalus som halvøen var kendt under i dengang.

Efter Romerrigets fald erobrede Maurerne, som var muslimer under et arabisk kongedynasti, den iberiske halvø. Med sig bragte Maurerne musikinstrumenter fra den arabiske verden, som de handlede med de lokale. Maurerne boede i regionen i så lang tid, at spansk folkemusik i dag ligger ret tæt op ad den arabiske musik.

Den iørefaldende sammenhæng mellem europæisk og arabisk musiktradition kan spores på Blur-nummeret ”Out of Time”, som Damon Albarn fremførte sammen med ”The Orchestra of Syrian Musicians” i 2016 på Roskilde Festival:

De arabiske handelsrejsende medbragte ouden, som kaldes for guitarens forgænger. Ouden er en akustisk guitar, hvor kassen er rund, og strengene peger indad mod musikeren. Det er dette instrument, du hører på ”Out of Time”.

På den arabiske musikscene har artister som libanesiske Yasmine Hamdan omvendt ladet sig inspirere af strømningerne fra europæisk popmusik. Hun benytter de klassiske arabiske instrumenter, men skriver sangene med en vestlig klang, hvilket har gjort hende til et stort ikon på den arabiske musikscene. Hun spillede blandt andet på årets Roskilde Festival.

I Danmark har vi den dansk/tyrkiske trio Hudna, der med stor succes eksperimenterer med at blande de klassiske traditioner fra arabisk og europæisk musik.

Gruppen spiller psychrock med inspiration fra nordisk og tyrkisk folk. I 2013 udmærkede de sig ved at vinde Danish Music Award for ”Best World Track”, og i 2015 spillede de en flot koncert på Roskilde Festival. Se her hvordan Hudna sætter gang i Roskilde Festival: